Et typisk pigeliv på landet?

Den 9. maj år 1900 bliver Mette Marie Gundersen født. Hendes far er husmand ligesom mange andre. Husmænd var folk på landet, som ikke, eller kun lige, havde jord nok til at forsørge sig selv. Derfor måtte de ofte arbejde for andre rigere bønder - og mange måtte leve på grænsen til fattigdom.

Følg Mette Maries opvækst og se, hvordan det går hende.

Afsnit 1

Mette Maries fødsel

I kirkebogen får vi det første indblik i Mette Maries familieforhold.

Sådan så Brovst Stationsby ud i 1908 – grusveje ind og ud af byen og landbrugsjord grænsede helt op til byens huse. Foto i Lokalhistorisk Arkiv for Brovst og Omegn

Kig i kirkebogen for Brovst Sogn 1900

a) Hvad fortæller kilden om Mette Maries forældre?

b) På hvilken måde skiller indførslen om Mette Marie sig ud fra de øvrige indførsler i kirkebogen?

Læs temaet "Socialklasser på landet"

c) Hvilket socialt udgangspunkt havde Mette Marie?

Afsnit 2

Hjemmet

I 1901 foretages en folketælling. For første gang er Mette Marie med.

Kig i "Folketælling 1901"

a) Hvor boede Mette Marie? Find byen på et kort, hvis du ikke ved, hvor den ligger.

b) Hvor mange søskende havde Mette Marie, og hvor gamle var de?

c) Hvilken trosretning fulgte familien?

d) Er der i folketællingen en forklaring på, hvorfor nogle af rubrikkerne i kirkebogen (“Mette Maries fødsel”) ikke blev udfyldt?

Læs temaerne "Børnedødelighed og børnefødsler" og "Børns økonomiske betydning"

e) Hvilke årsager kan der være til, at husmænd fik mange børn på det tidspunkt, hvor Mette Marie blev født?

f) Hvilke årsager er der til, at nogen stadig får mange børn i dag?

Udforsk…

Kan man i Folketællingen 1901 se, om Mette Marie fik mindre søskende? Begrund dit svar.

Kig på forældrenes tilflytningstidspunkt, børnenes fødested og endelig antallet af optalte personer. Hvordan vil du beskrive disse oplysninger?

Afsnit 3

Familiens husmandssted

Husmandsstanden var den store mellemgruppe i landbosamfundet, men hvor stort var et husmandssted egentlig, og hvor stort var udbyttet fra det?

Kig i "Vurderingsfortegnelse 1904"

a) Beskriv familiens ejendom og sammenlign den med andre husmandssteder. Ejede Mette Maries familie en stor gård?

b) Kig på husmandsstederne i Vurderingsfortegnelsen. Var der en sammenhæng mellem ejendommens areal og dens hartkorn, dvs. det høstudbytte man kunne forvente af ejendommen?

c) Hvad kan være forklaringen på denne sammenhæng eller mangel på samme?

d) Vurder, om husmandsstanden var en ensartet gruppe. Begrund dit svar.

Læs temaet "Socialklasser på landet"

e) Hvilke befolkningsgrupper fandtes på landet i Mette Maries barndom?

f) Hvordan adskilte en husmands arbejdsdag sig fra en gårdejers?

g) Hvilken betydning har det haft for Mette Marie, at hun var husmandsdatter?

h) Hvordan havde hendes liv været anderledes, hvis hun havde været gårdmandsdatter?

Afsnit 4

Skolestart

Mette Marie bliver som 7-årig skrevet op til at gå i skole i Brovst Kirkeby Skole, hvor hun starter i den yngste klasse.

Kig i "Indskrivningsbog 1907"

a) Hvad skete der for Mette Marie d. 28. april 1907?

b) Hvornår blev Mette Marie vaccineret, imod hvad, og hvorfor er den information mon taget med i indskrivningsprotokollen?

Kig i "Embedsbog 1904"

c) Hvilke ferier havde Mette Marie i løbet af året i yngste klasse? Minder det om de ferier, skolebørn har i dag? Hvorfor (ikke)?

d) Hvor lang var Mette Maries skoledag i yngste klasse, og hvorfor var der forskelligt skema for vinterhalvåret og sommerhalvåret?

e) Kig på det, Mette Marie skulle lære i dansk og matematik (regning). Er det mere eller mindre, end du skulle kunne, da du var 7-10 år?

f) Hvad handlede historiefaget om i Mette Maries skoletid, og hvad er forskellene til det historiefag, du kender?

Udforsk…

I indskrivningsbogen til skolen står, at Mette Marie var blevet vaccineret mod kopper (“Kokopper indpodede”). Læs indledningen til artiklen “Forordning om koppevaccination 1810“. Forklar for det første, hvorfor udtrykket “Kokopper indpodede” i indskrivningsprotokollen betyder, at Mette Marie var blevet vaccineret mod kopper.

Undersøg derefter ved at søge på nettet, hvordan nutidens debat om vaccination af børn i Danmark foregår. Hvem er for, og hvem er imod? Hvilke argumenter bruger parterne? Hvorfor kan de ikke blive enige? Er der en tilsvarende (dansk) debat om vaccinationsprogrammer i udviklingslandene?

Afsnit 5

I den ældste klasse

Da Mette Marie er 10 år, begynder hun i den ældste klasse i skolen.

Når skolen var overstået, eller der var ferie, skulle man hjælpe til på gården. Børnene havde pligter og skulle hjælpe, hvor de nu kunne – her er nogle børn med til at grave kartofler op i begyndelsen af 1900-tallet. Foto i Fredensborg Bibliotek

Kig i "Embedsbog 1904"

a) Fortæl om et barns skema i ældste klasse. (Ældste klasse er i embedsbogen markeret med romertal II)

b) Hvilke fag undervistes de ældste børn i, og hvad var fagenes indhold?

c) Fortæller kilden noget om, hvad Mette Marie faktisk har lært i skolen?

Læs temaet "Børns økonomiske betydning"

d) Var der forskel på, hvor meget yngste og ældste klasse gik i skole fra 15. maj til 1. oktober, og hvorfor var der denne forskel?

Afsnit 6

En sund og rask pige?

Da Mette Marie er 11 år, bliver hun syg, og hun bliver sågar indlagt på sygehuset i en periode.

Liggestuen på Gl. Brovst Sygehus omkring 1910. Her har Mette Marie sandsynligvis tilbragt mange timer. Foto i Lokalhistorisk Arkiv for Brovst og Omegn

Kig i "Skoledagbog 1912-1913" hver anden måned og frem

a) Hvad fortæller kilden om, hvornår og hvor længe hun var syg? (Mette Marie bliver her kaldt Marie, hun er nem at finde, hvis man kigger efter tegnet for sygdom (o) i skemaet)

Kig i "Patientjournal 1912"

b) Hvad fejlede Mette Marie?

c) Hvor længe var hun indlagt?

Udforsk…

Hvornår kan vi på baggrund af skoledagbogen med sikkerhed sige, at “vores” Mette Marie er tilbage i skolen? Begrund dit svar.

Afsnit 7

Mette Marie får stemmeret

I 1908 får kvinder stemmeret ved de kommunale valg, men først efter en grundlovsændring i 1915 får landets kvinder mulighed for at stemme til rigsdagsvalg (Rigsdagen er en samlebetegnelse for Folketinget og Landstinget, fordi Danmark har et to-kammersystem indtil 1953).
Mange danskere har allerede længe ønsket stemmeret til kvinderne, og derfor kan grundlovsændringen ses som kulminationen på en lang kamp. Og kampen for at få medindflydelse må fortsætte, for ved det første valg i 1918 bliver kun 3 % af pladserne i Folketinget besat af kvinder. I Landstinget får kvinderne 7 % af pladserne i 1918.

Danske kvinders Valgretstog den 5. juli 1915, hvor over 12.000 kvinder markerede, at de nu havde fået stemmeret. Foto i Det Kongelige Bibliotek

Kig i "Danmarks Riges Grundlov § 29-39 1915"

a) Hvem havde stemmeret (valgret) i 1915?

b) Hvem havde ikke stemmeret i 1915?

c) Fik Mette Maries mor stemmeret i 1915?

Kig i "Rigsdagstidende 1911"

d) Hvor fandt diskussionen mellem Ellinger og Berntsen sted?

e) Hvilke argumenter havde Ellinger for, at kvinder ikke burde have stemmeret i 1915?

f) Hvilke argumenter havde Berntsen for kvinders stemmeret i sit svar til Ellinger?

g) Beskriv med dine egne ord Ellingers syn på kvinder

 

Udforsk…

Nu opfattes det som naturligt, at kvinder har stemmeret. Derimod er valgretsalderen jævnligt til diskussion: bør den være lavere?

Læs to debatindlæg om den eventuelle nedsættelse af valgretten: et for (Christen Hegaards indlæg på Danske Kommuner – læs også Per Borgaards kommentar nedenfor) og et imod (Benedikte Kiærs indlæg i Herning Folkeblad): Hvad er argumenterne henholdsvis for og imod?

Kig på Folketingets hjemmeside, hvor der findes korte angivelser af, hvad de enkelte partier mener om spørgsmålet. Er der noget system i, hvilke partier der mener hvad? Diskuter, hvad grundene kan være til denne fordeling.

Afsnit 8

Første Verdenskrig i Brovst

Første Verdenskrig 1914-1918 udkæmpes i store dele af verden, mens Danmark holder sig neutral. Selv om Danmark ikke er direkte involveret i kamphandlinger, kan befolkningen på flere måder mærke, at det er krigs- og krisetid. Det kan man i Brovst.

 

Alt var reguleret under krigen, herunder også prisen på korn. Bønderne var meget utilfredse med at skulle sælge deres korn til en maksimalpris, når nu de måske burde kunne få mere. Modstanden fra bønderne har A. Thiess karikeret ved at fremstille dem som en part i skyttegravskrigen. Tegning i Blæksprutten, 1917

Kig i "Sager vedr. Amtsnævnet 1918"

a) Hvad var det, Søren P. Christensen bad Ernæringsrådet i København om?

b) Hvad svarede Ernæringsrådet (svaret findes kun i originaludgaven af kilden)?

c) Hvad krævede Ernæringsrådet af Søren P. Christensen?

Læs temaet "Landbefolkningens vilkår i Danmark"

c) Hvordan blev de danske landmænd påvirket af Første Verdenskrig?

d) Hvordan blev Mette Maries familie påvirket?

e) Hvad fortæller Ernæringsrådets svar om det system, der beskrives i temateksten?

Afsnit 9

Husmænd var da fattige?

Husmandsfamilierne havde ofte kun lige jord til, at familien kunne brødfødes. Mette Maries familie tilhørte husmandsstanden, og nu skal I undersøge, om påstanden nu også passer på hendes familie.

Kig i "Skøde- og panteprotokol 1915"

a) Beskriv ejendommen, som Mette Maries far, Morten Peter Gundersen, købte (du behøver ikke læse teksten, der er markeret med gråt).

Kig i "Skøde- og panteprotokol 1916 og 1918"

b) Beskriv og sammenlign de to handler, som Mette Maries far lavede (du behøver ikke læse teksten markeret med gråt)

c) Brug Danmarks Statistiks prisberegner (link herunder) og undersøg, hvor stor denne fortjeneste er, hvis det var i dag, salget foregik?

d) Kan Mette Maries far kaldes en fattig landarbejder?

Danmarks Statistiks prisberegner (scroll et godt stykke ned på siden)

Afsnit 10

Mette Marie bliver gift

Da Mette Marie er 23 år, står hun foran en ny forandring i sin tilværelse.

Kig i "Ægteskabsbog 1923"

a) Hvem var den mand, Mette Marie blev gift med?

b) Hvad fortæller kilden om Mette Maries beskæftigelse?

Læs temaet "Borgerlige ægteskaber"

c) Hvilke grunde kan der have været til, at Niels Christian og Mette Marie blev borgerligt viet og ikke kirkeligt?

Afsnit 11

Familieforøgelse

I 1928 får Mette Marie sit første barn.

Kig i "Jordemoderprotokol 1928, nr. 13-19"

a) Hvordan var Mette Maries fødsel forløbet ifølge protokollen, og var barnet sundt og raskt?

b) Hvad kan du i kilden se, at man i 1928 holdt særligt øje med ved fødsler?

Kig i "Jordemoderprotokol 1928"

c) Var det almindeligt at få sit første barn som 27-årig i 1928? Hvad var gennemsnitsalderen for dem, der fødte første gang? (kig på kolonnerne 3 og 6 i protokollen)

d) Hvor mange almindelige fødsler er der angivet i protokollen, og hvor mange ualmindelige (uregelmæssige eller hvor “kunsthjælp” har været brugt)?

e) Var der nogen, der fødte med kejsersnit?

Læs temaet "Børnedødelighed og børnefødsler"

Kig i “Statistisk Årbog 2011, tabel 20“: Statistisk Årbog 2011 (tabellerne finder du i slutningen af dokumentet).

f) Sammenlign gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Brovst og Øland jordemoderdistrikt 1928 med gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i 2005. Hvad kan være årsagerne til forskellen?

g) I dag kommer ca. 20-25 % af alle børn til verden med kejsersnit. Hvorfor var det så anderledes på Mette Maries tid?

Mette Maries livsfortælling

Du skal nu skrive Mette Maries livshistorie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét. For at beskrive Mette Maries liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende?

Det er ok at gætte – det bliver uddannede historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte “med kilderne”, men ikke “imod kilderne”. Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden: “Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen”, mens dette vil være at digte imod kilden: “Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole”. Men husk – det er også i orden at skrive f.eks.: “Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende”, hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.

Inden du går i gang, skal du kigge billederne i de forskellige livsafsnit igennem. Måske er der noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Mette Maries barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets livsfortælling.

God fornøjelse!

 

Foto i dk-gravsten.dk. Fotograf: Ib Hejlesen
Da vi slipper Mette Marie, er hun lige i starten af 30erne og har fået to børn. Det sidste spor efter Mette Marie finder vi på kirkegården i Brovst – her ligger hun begravet og fra gravstenen kan vi se, at hun blev hele 93 år. Hendes indlæggelse og sygdom som ung fik tilsyneladende ikke nogen betydning for hendes videre liv. Vi ved ikke, hvad der skete i den mellemliggende periode. Måske forlod hun Brovst og kom tilbage som en gammel dame. Måske forlod hun aldrig den by og egn, hvor hun blev født.

 

Spørgsmål til Mette Maries livshistorie

Fødsel 9. maj 1900

Fortæl om Mette Maries forældre og hjem ud fra oplysningerne i kirkebogen og fotografiet af Brovst fra 1908.

 

Hjemmet

Fortæl om Mette Maries opvækst. Hvordan er det at have så mange ældre søskende? Hvem passer hende, og hvordan ser hendes dag ud som lille pige? Hvad betyder det for Mette Maries barndom og liv i Brovst, at hendes familie er baptister? Hvordan har det været at vokse op på et tidspunkt, hvor det ikke var sjældent, at nogen i søskendeflokken døde, før de blev voksne?

 

Familiens husmandssted

Hvordan er det at vokse op som husmandsdatter? Hvordan havde Mette Marie det med de andre børn i byen – var der forskel på børn af gårdmænd og børn af husmænd?

 

Skolestart

Fortæl om en skoledag i Mette Maries liv. Hvordan kommer hun i skole? Er hun glad for at være der? Hvordan er det kun at have én lærer? Hvad laver hun i sine ferier?

 

I den ældste klasse

Er der stor forskel på at gå i yngste og ældste klasse på hendes skole? Hvordan forestiller Mette Marie sig, at hendes liv ville se ud, når hun afslutter skolen?

 

En sund og rask pige?

Fortæl om Mette Maries sygdomsforløb. Hvordan er det at være indlagt om 12-årig? Savner hun sit hjem? Savner hun skolen? Er hun glad for at komme i skolen igen – kan hun følge med?

 

Mette Marie får stemmeret

Hvordan får Mette Marie at vide, at der er indført stemmeret for kvinder? Hvad synes hun om det? Hvad synes hendes far, mor og søskende hver især om det? Har Mette Marie tænkt sig at stemme, når hun bliver gammel nok? Hvorfor (ikke)?

 

Første verdenskrig i Brovst

Fortæl hvordan Mette Marie oplever verdenskrigen. Hvad ved og tænker hun om den? Hvor meget ved hun om landmændenes vilkår og den kontrol af dem, der også er på hendes hjemstavn? Hvilket forhold har hun til politikere og embedsmænd? Hvad tænker hun om karikaturtegningen, hvis hun ser den?

 

Mette Marie bliver gift

Fortæl om Mette Maries liv, fra hun gik ud af skolen. Hvad har hun lavet siden? Hvornår flytter hun hjemmefra, og hvor meget kontakt bevarer hun til sine forældre og søskende? Hvordan møder hun sin mand, og hvordan er han? Bor de sammen, før de bliver gift? Hvordan fejrer de bryllup?

 

Familieforøgelse

Fortæl om Mette Maries fødsel, og hvordan hun oplever det at blive mor. Hvordan har hun det med sin mand? Hvordan ser en almindelig dag ud i deres hjem? Hvordan går det dem videre i tilværelsen?