Kom i gang

Find ud af, hvordan du logger på Aargang 0. Eller se film om Aargang 0: Dels en appetitvækker, der fortæller om, hvad Aargang 0 går ud på. Dels en film om, hvordan Aargang 0 bruges i praksis. 

På denne side finder du også en e-mailadresse, som du kan bruge, hvis noget ikke fungerer, eller hvis du har ris eller ros. Vi modtager gerne begge dele!

Oprettelse af adgang via Uni Login giver også adgang til Stamtraet og Veje i krig. Omvendt - hvis skolen allerede har adgang til ét af de to undervisningsmaterialer via Uni Login, er der også umiddelbart adgang til Aargang 0. 

 

Aargang 0 - film

Få en fornemmelse af, hvad Aargang 0 går ud på, i den lille film under "Introduktion" (1:30 minutter). Se derefter filmen om, hvordan du mere konkret arbejder med Aargang 0.

Introduktion

Sådan gør du

Log ind

Aargang 0 er gratis at bruge, og alle har adgang til alle kilder og tekster. Logger man ind, får man mulighed for at skrive, gemme og udskrive svar. Der er forskellige delemuligheder, hvis man logger på med Uni Login. Læreren får desuden mulighed for at følge med i, hvor langt eleverne er nået.

Har man ikke Uni-Login, kan man bruge den anden mulighed for log ind. Begge dele er kort beskrevet herunder.

Uni Login

For at få adgang til Aargang 0 med Uni Login, skal én af de lærere på skolen, der vil benytte Aargang 0, skrive en mail til kilderne@sa.dk og bede om at få adgang til den pågældende skole (evt. med institutionsnummer). I løbet af et par dage vil skolens Uni Login-administrator modtage en anmodning om en dataaftale på siden https://tilslutning.stil.dk/dataadgangadm/ Når anmodningen er godkendt, har hele skolen adgang til Aargang 0 via Uni Login.

Log ind uden Uni-Login

Er du hverken lærer eller elev, kan du bruge "Log ind". Følg vejledningen og få mulighed for at skrive svar i svarfelter og samle dine besvarelser i et pdf-dokument, du kan læse på skærmen - eller skrive ud.

Ris eller ros?

Skriv en mail til os på kilderne@sa.dk. Rigsarkivet samarbejder med lærere, elever og fagkonsulenter om alle undervisningsmaterialer - og vi bliver hele tiden klogere. Så vi hører gerne fra dig!