Hvilke familier får hun?

I år 1900 bliver ca. 10 % af alle børn født uden for ægteskab. Er et barns forældre ikke gift, bliver barnet undertiden omtalt som "uægte". Barnets fremtid er også mere usikker end de fleste andre børns.

Følg Astrid gennem hendes barndom og ungdom og se, om den bliver tryg og god - og hvordan hendes familieforhold udvikler sig.

Afsnit 1

Fødsel 12. august 1900

Astrid Marie Frederikke Petersen bliver født i Helsingør den 12. august 1900. Find byen på et kort, hvis du ikke ved, hvor den ligger.

Kig i ”Kirkebog 1900”

a) Hvem var Astrids forældre, hvem var fadderne, og hvilket erhverv havde de?

b) Læg mærke til pigen oven over Astrid i kirkebogen. Hvad havde hun til fælles med Astrid? Hvorfor tror du, hun blev bortadopteret?

Læs temaet ”Socialklasser i byerne”

c) Hvilket socialt udgangspunkt havde Astrid?

Udforsk…

Hvor industrialiseret var Helsingør omkring år 1900? Brug f.eks. artiklerne “Industrialiseringen i Danmark” og “Helsingør” på Wikipedia. Beskriv virksomhederne i byen og vurder, om det i forhold til andre danske byer var en – for den tid – moderne, industrialiseret by.

Læs om Kvindeligt Arbejderforbund på Danmarkshistorien.dk. Tror du Astrids mor, Anna Sofie, var medlem af en fagforening? Hvorfor/hvorfor ikke?

Afsnit 2

Hvem er Astrids far?

Dét spørgsmål er de sociale myndigheder optagede af. Ikke så meget af hensyn til Astrid, som for at forhindre, at Astrids mor som eneforsørger "falder fattigvæsenet til byrde", som man siger på den tid.

Kig i "Faderskabssag 1900"

a) Hvad kan du finde i kilden om Astrids far? Kig efter navn, erhverv, baggrund og hvad du ellers kan finde i sagen.

b) Hvordan mødte Astrids mor og far hinanden? Beskriv deres forhold.

c) Hvordan reagerede Astrids far, da han først hørte om, at Astrids mor var gravid?

d) Hvad skulle Astrids far betale til Astrids forsørgelse?

Læs temaet "Børns rettigheder"

e) Hvor længe kunne Astrids mor være sikker på at modtage bidrag til sit barns forsørgelse? Havde det samme været tilfældet, hvis hun havde været skilt fra faren? Hvorfor tror du, at der var denne forskel?

f) Hvilke muligheder for hjælp har en kvinde i dag, hvis hun får et barn med en mand, som hun ikke er kæreste med?

Udforsk…

Vurdér Viktors og Anna Sofies forhold ud fra seksualmoralen omkring 1900. Var forholdet acceptabelt ud fra denne målestok – og hvis ikke, hvorfor? Du kan finde materiale her på siden under temaet “Køn og seksualitet”.

Ville Viktors og Anna Sofies forhold have været acceptabelt i dag? Hvorfor/hvorfor ikke?

Afsnit 3

En kernefamilie?

Astrid og hendes mor bliver ikke boende i Helsingør. De flytter til en lille by, Villingebæk, i Esbønderup sogn. Find den på et kort, hvis du ikke ved, hvor den ligger.

Byen Villingebæk, som Astrid flyttede til med sin mor, var kun et lille sted. Teglværket var eneste større arbejdsplads, og langt de fleste ernærede sig ved fiskeri og opdyrkning af lidt jord. Foto i Gribskov Lokalarkiv

Kig i "Kirkebog 1902 og 1904"

a) Hvad fortæller kilderne om, hvad der skete for Astrids mor, og hvordan familien udviklede sig?

Afsnit 4

Familien 1. februar 1906

Den 1. februar 1906 skal alle danske husstande tælles og registreres, og oplysningerne skal indsendes til Statistisk Departement. En tællingskommissær kommer også hjem til Astrid, der nu bor i Helsingør, og registrerer samtlige familiens medlemmer.

Kig i "Folketælling 1906"

a) Hvem boede sammen med Astrid i 1906?

b) Hvad måtte Astrids mor sige til tællingskommissæren, da han (sikkert) spurgte, hvor hendes mand var henne?

Udforsk…

www.sa.dk/ao/ har du mulighed for at se, hvem der boede som nabo til Astrid og hendes familie (Helsingør købstad, Overdrevet 57a-65c): Hvad var det for nogle mennesker, og hvordan tror du, omgivelserne har været (mest by eller mest land?). Notér husstandsoverhovedernes erhverv og karakteriser erhvervsstrukturen i denne del af byen.

Afsnit 5

En anholdelse i august 1906

Astrid er knap seks år gammel, da en politimand dukker op i hjemmet. Han tager Astrids mor med sig på stationen.

Kig i "Politiprotokol 1906"

a) Hvorfor blev Astrids mor anholdt? Hvad blev hun anklaget for?

b) Hvad var hendes egen version af, hvad der var sket? Hvordan begrundede hun sine handlinger?

c) Der havde været et tilfælde tidligere. Hvem greb ind dengang?

d) Hvilke yderligere oplysninger har du i politiprotokollen fået om Astrids familie?

Læs temaet "Børneloven 1905"

e) Hvad var et værgeråd, hvornår blev det dannet, og hvilken betydning kunne et værgeråd få for et barns liv?

f) Hvad ville der ske med et barn som Astrid, hvis der ikke fandtes værgeråd?

Udforsk…

Analysér den konkrete situation i forbindelse med afhøringerne den 10. og 11. august: Hvor mange og hvilke aktører indgik og hvornår? Hvilke interesser havde de hver for sig? Beskriv dels Anna Sofies og dels Madam Andersens særlige situation – og forklar, hvilke konsekvenser det har for deres udsagns troværdighed.

Afsnit 6

En speciel fødselsdag

Mens Astrids mor er anholdt, bliver Astrid selv anbragt på fattiggården. Der tilbringer hun sin 6 års fødselsdag. Værgerådet beslutter, at hun skal blive på fattiggården, også hvis moren bliver løsladt.
2 dage efter sin fødselsdag, den 14. august, bliver Astrid selv hentet af en politimand for at afgive forklaring på Tinghuset.

Kig i "Folketælling 1906"

a) Notér ned, hvor mange og hvilken slags mennesker, der boede på fattighuset eller forsørgelsesanstalten et halvt år før Astrid ankom. Var der (andre) børn?

b) Hvor ville man gøre af Astrid i dag, hvis man mente, hun skulle fjernes fra hjemmet?

Kig i "Politiprotokol 1906"

c) Hvilke oplysninger fik dommeren ud af Astrid om Anna Sofies behandling af hende?

d) Gav moren helt samme forklaring som i kapitlet “En anholdelse i august 1906”? Hvad er forskellen, og hvorfor ændrede hun mon lidt på forklaringen?

e) Hvad fortæller kilden om forholdene i Astrids hjem?

Afsnit 7

Hvad skal der ske med Astrid?

Den 18. august falder der dom i sagen mod Anna Sofie, og 9 dage senere træffer værgerådet afgørelse om, hvad der skal ske med Astrid.

Kig i "Dombog 1906"

a) Hvad blev Astrids mor dømt for, og hvilken dom fik hun?

Kig i "Værgerådsprotokol 1906"

b) Hvad skete der på mødet den 27. august? Hvilken beslutning blev truffet om Astrids fremtid, og hvad var begrundelsen?

c) Hvem skulle herefter have ansvaret for, at hun fik en ordentlig opvækst?

Læs temaet ”Revselsesretten”

d) Hvad var forskellen på, hvordan man opfattede revselse, og hvordan man opfattede mishandling, da Astrid var barn?

e) Hvad tror du var afgørende for, at dommeren valgte at betragte volden som mishandling (og ikke blot almindelig opdragelse/revselse)?

Udforsk…

Beskriv og vurdér Astrids opvækst hos moren og stedfaren – set i lyset af de fire hovedoverskrifter i børnekonventionen fra 1989 (se f.eks. temaet Børns rettigheder). Hvilke rettigheder var indfriet og hvilke var ikke?

Hvorfor tror du, at det har været nødvendigt med en børnekonvention – når der allerede fandtes en menneskerettighedskonvention (se artikel på danmarkshistorien.dk)?

Afsnit 8

I Lillerød. En rigtig familie?

Efter 2½ måned kan Astrid omsider forlade fattiggården i Helsingør. Foran sig har hun et skift både til nye omgivelser og til en ny familie. Hvad er det mon for nogle mennesker, Johan Andersens, i Lillerød?

Her har vi eleverne i Lillerød skole i 1911, så en af pigerne på billedet er formentlig Astrid – men hvem monstro? Foto i Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød kommune

Kig i "Folketælling 1911"

a) Beskriv plejefamilien. Hvem bestod den af?

b) Hvor gamle var de to plejeforældre i forhold til Astrid?

Kig i "Stambog over anbragte børn"

c) Hvordan blev Johan Andersens erhverv karakteriseret her?

d) Hvor længe blev Astrid hos familien Andersen?

e) Hvordan tror du, forholdet har været? Er der noget, der tyder på, at de var godt tilfredse med hende?

f) Opregn de steder, hun siden kom hen.

Bemærk: De to kolonner “Hvornaar, hvor og på hvilke Vilkaar er Barnet anbragt?” og “Indgaaende Meddelelser” skal læses separat. De følger så at sige ikke samme tidslinje.

Læs temaerne "Socialklasser på landet" og "Børneloven 1905"

g) I hvilken socialklasse befandt familien Andersen sig? Er der noget i familiens sammensætning, som på den baggrund undrer dig?

h) I “Et værgerådsmedlem fortæller” under temaet Børneloven 1905, fortæller et værgerådsmedlem om to typer af plejefamilier. Passer den ene af de to typer på familien Andersen? Sammenhold med det forløb, du beskrev under “Stambog over anbragte børn”.

Udforsk…

Find på www.ddd.dda.dk, folketællingen 1901, de seks plejebørn, der var i Lillerød sogn (Frederiksborg Amt) i 1901. Hvor gamle var de, og hos hvilke familier boede de?

Lidt vejledning: Vælg den søgemulighed, der hedder “Søg husstand, områdevalg”. Vælg Frederiksborg Amt og Lillerød sogn. Skriv %%% i begge de to navnefelter og f.eks. “ple_e” under “Stilling i husstanden” (plejebarn kan også staves pleiebarn).

Afsnit 9

Hos Rektor Iversen

Efter sin konfirmation skal Astrid ud at tjene. I første omgang får hun plads hos sin plejefamilie. Senere kommer andre tjenesteforhold.

Kig i "Stambog over plejebørn 1906"

a) Hvem var Astrids tilsynsværger i de 12 år, hvor hun var under plejehjemsforeningens tilsyn. Hvad hed de, og hvor boede de?

b) Hvor gammel var Astrid, da hun kom i tjeneste hos Rektor Iversen i Hillerød?

c) Da tilsynsværgen spurgte, hvordan tror du så, at rektorparret beskrev Astrid?

d) Hvad skete der som følge af det uheldige tjenesteforhold?

e) Hvad sagde den gamle plejefamilie efterfølgende om Astrid?

f) Fortæller denne kilde kun noget om Astrid? Kan du mon danne dig et billede af rektor Iversen og frue? Hvilket og hvordan?

Udforsk…

Beskriv forskellene mellem de tilsynsførendes syn på Astrid. Hvem mener du er mest troværdig? Hvorfor? Kan man forestille sig noget i de tilsynsførendes situation, som har påvirket deres syn på Astrid og på pleje-/tjenestefamilien?

Astrid var blevet tjenestepige, og i den stilling havde hun ikke umiddelbart det helt store at skulle have sagt. Læs om Københavns Tjenestepigeforening – f.eks. i artiklen om Marie Christensen (f. 1871) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon og læs om tyendevalgret på Danmarkshistorien.dk.

Vurder Astrids muligheder for at tilkæmpe sig et bedre liv som tjenestepige.

Afsnit 10

Tilbage i Lillerød

Efter en uheldig periode i Hillerød, kommer Astrid tilbage til Lillerød - først en tid hos sin gamle plejefamilie, siden hos savværksejer Hansen.

Johan Andersens gård, hvor Astrid boede 1906-1914. Da Astrid vendte tilbage i 1916, var familien flyttet, men boede stadig i Lillerød. Foto i Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød kommune

Kig i "Overværgerådssag 1917"

a) Hvordan gik det Astrid hos savværksejer Hansen i Lillerød?

Læs temaet ”Børneloven 1905”

b) En af de ansatte i Overværgerådet hed tilsyneladende Oluf Skjerbæk. Prøv at slå ham op, f.eks. på www.denstoredanske.dk. Hvem var han, og hvad kom han siden til at beskæftige sig med?

Udforsk…

Kan du på baggrund af overværgerådssagen sige noget om opgavefordelingen mellem Overværgerådet og Plejehjemsforeningen?

Gå ind på Rigsarkivets database, Daisy på www.sa.dk/daisy og find Overværgerådet, Hovedafdelingen og journalsagerne derunder. Klik vis/bestil. Hvor mange børn kom i Overværgerådets søgelys samme år som Astrid, i 1906?

Afsnit 11

Astrids karakter(er)

Astrid nærmer sig de 18 år, og hendes tid under Overværgerådets tilsyn lakker mod enden. Vi holder status: Hvordan er det egentlig gået hende, hvordan har hun klaret sig?

Kig i "Indstilling om fjernelse fra hjemmet 1906"

a) Hvordan karakteriserede Anna Sofie (punkt for punkt – 7, 8 og 9) sin datter i 1906?

Kig i "Stambog over plejebørn 1906"

b) Punkt for punkt: Hvordan hang Anna Sofies beskrivelse sammen med oplysningerne i skemaet “Barnets Fremgang”?

c) Hvilke forskelle er der i det billede, der blev givet af Astrid?

d) Værgerådet tog ikke selv stilling til, hvad Astrid var for en pige. I stedet spurgte rådet tilsyneladende Anna Sofie. Kan Anna Sofie have haft grunde til at gøre Astrid ringere, end hun egentlig var? Hvilke grunde?

Astrids livsfortælling

Astrids livsfortælling

Du skal nu skrive Astrids livshistorie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét. For at beskrive Astrids liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende?

Det er ok at gætte – det bliver uddannede historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte “med kilderne”, men ikke “imod kilderne”. Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden: “Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen”, mens dette vil være at digte imod kilden: “Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole”. Men husk – det er også i orden at skrive f.eks.: “Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende”, hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.

Inden du går i gang, skal du kigge billederne i de forskellige livsafsnit igennem. Måske er der noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Astrids barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets livsfortælling.

 

God fornøjelse

 

Børn på terrassen på Welanderhjemmet i 1920’erne. Foto i Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Astrid fik i 1920’erne arbejde som tjenestepige i København. Hun arbejdede blandt andet på et par børnehjem herunder på Welanderhjemmet, som var et børnehjem for børn med medfødt syfilis.
Det er muligt at følge Astrid de første år af 1920’erne gennem det registerblad, som Københavns Politi oprettede på hende såvel som alle voksne københavnere (for kvindernes vedkommende: De ugifte). Hvis du vil, kan du selv søge på f.eks. Astrid Marie Frederikke. Der er et link til registerbladene i beskrivelsen af kildetypen.
Politiets registerblad er det sidste spor, vi har af Astrid.

 

Spørgsmål til Astrids livshistorie

 

Fødsel 12. august 1900

Fortæl om, da Astrid kommer til verden. Hvem er omkring hende? Hvem er hendes mor?

 

Hvem er Astrids far?

Fortæl om, hvordan Astrids forældre mødtes. Hvorfor blev de ikke et par, der kunne være sammen om barnet? Hører Astrid nogensinde historien om deres møde, og hvad tænker hun i så fald om sin far, når hun hører den?

 

En kernefamilie?

Fortæl om de første år i Astrids liv. Hvor bor hun og sammen med hvem?

 

Familien 1. februar 1906

Fortæl, hvorfor Astrids mors nye mand er forsvundet. Hvor er han henne? Hvad betyder det for Astrids hverdag, at hun nu er alene med sin mor og to små søskende? Beskriv en dag i Astrids liv som 5-årig.

 

En anholdelse i august 1906

Fortæl om Astrids mor. Hvordan føler Astrid for sin mor? Hvorfor bliver moren så vred på Astrid? Hvilken betydning får værgerådet for Astrids liv? Er der nogen Astrid har det godt sammen med – hvem?

 

En speciel fødselsdag

Hvordan er Astrids liv i den sidste tid hjemme hos hendes mor? Hvordan oplever hun som knap 6-årig at blive skilt fra sin mor og komme på fattiggård? Hvad gør hun som det første, da hun ankommer? Hvordan foregår hendes 6-års fødselsdag?

 

Hvad skal der ske med Astrid?

Hvem fortæller Astrid, at hun ikke skal leve sammen med sin mor og stedfar længere? Hvilken begrundelse giver de hende, og hvad tænker hun om sagen? Føler Astrid, at hendes opvækst er grusom, fordi hun blev slået, eller tænker hun, at det er normalt? Er der folk omkring Astrid, der mener, at det er helt i orden, at moren slog hende?

 

I Lillerød – En rigtig familie?

Hvordan har Astrid det hos sine plejeforældre? Hvor længe bor hun hos dem, hvem er de, og hvorfor har de valgt at blive plejeforældre?

 

Hos rektor Iversen

Fortæl om Astrids ungdom. Hvad synes hun om de forskellige steder, hun tjener? Hvad har hun gjort, siden Rektor Iversen taler så grimt om hende? Hvordan ser en almindelig arbejdsdag som pige i huset ud for Astrid – og hvad bruger hun sin fritid på?

 

Astrids karakter(er)

Hvad var Astrid for en pige? Hvordan klarede hun sig gennem de udfordringer, hun mødte på sin vej? Hvordan bliver hendes videre liv?