Hvilken vej vælger rektors datter?

Karen bliver født som datter af en gymnasielærer – senere rektor – på Katedralskolen i embedsmandsbyen Viborg. Da hun bliver født, er det ikke mange år siden, de første kvinder har fået lov at tage studentereksamen. Selv for piger fra veluddannede hjem er det endnu langt fra nogen selvfølge at få en formel uddannelse.

Følg med i Karens liv og se, hvilke valg hun tager.

Afsnit 1

Karens fødsel

Fra kirkebogen får vi det første indtryk af det miljø, Karen fødes ind i.

Karen blev født i Sct. Ibs Gade 16, hvor familien boede på 1. sal. Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg

Kig i "Kirkebog 1900"

a) Hvem var Karens forældre og faddere?

b) Sammenlign med de andre nyfødte børns forældre og faddere på kirkebogssiden. Hvordan adskilte børnene sig fra hinanden?

c) Hvilken betydning havde det, hvem ens forældre og faddere var? Er det stadig sådan i dag?

Afsnit 2

Hjemmet 1901

I 1901 foretages en folketælling, hvor alle landets borgere bliver optalt og registreret. Her er Karen for første gang med.

Det hvide hus er Sct. Mathias Gade 47. Træet står i Latinerhaven, Katedralskolens botaniske have. Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg

Kig i "Folketælling 1901"

a) Hvor boede Karens familie? Prøv at lave et streetview på adressen, som den ser ud i dag. Ligger huset der stadigvæk?

b) Hvor mange medlemmer var der i Karens husstand, og hvem var de?

c) Læg mærke til, hvor mange af husstandens medlemmer, der havde et erhverv (arbejde), og hvor mange der ikke havde. Er det også sådan i din husstand?

d) Læs om “Folketællinger”: Kan man se, om Karen fik yngre søskende? Begrund dit svar.

Læs temaet "Socialklasser i byerne"

e) Hvad er et socialt hierarki?

f) Kig på, hvem der boede i Karens hus i folketællingen. Hvor hørte familierne hjemme i det sociale hierarki?

g) I temateksten står, at det ikke kun var økonomi, der bestemte, hvor i det sociale hierarki man hørte hjemme. Tror du også, at det var sådan i Karens hus? Er det stadig sådan i dag?

Udforsk…

Hvor industrialiseret var Viborg omkring år 1900? Brug f.eks. artiklerne “Industrialiseringen i Danmark” og “Viborg” på Wikipedia, suppleret med artiklen “Viborg” her. Beskriv virksomhederne i byen og vurder, om det i forhold til andre danske byer var en – for den tid – moderne, industrialiseret by.

Afsnit 3

Hjemmets økonomi i Karens barndom

Familien Olsen lever af faderens indkomst. Men hans løn ændrer sig i tidens løb – af flere forskellige årsager.

Kig i "Forestilling 1908"

a) Hvordan havde Karens fars karriere udviklet sig?

b) Hvilke grunde var der til, at han fik stillingen som rektor i 1908?

Kig i "Ligningsliste 1895"

c) Find Karens far på listen. Hvor meget tjente han, hvor meget skulle han betale skat af, og hvorfor skulle han ikke betale skat af det hele?

d) Undersøg, hvor meget de forskellige mænd i Sct. Ibsgade anslog at have i årsindtægt. Hvilke typer af erhverv var der flest penge i? Og i hvilke var der færrest?

e) Var Karens familie rig eller fattig i forhold til nabofamilierne?

Læs temaet "Vareknaphed og prisstigninger"

f) Sammenlign prisstigningerne 1900-1925 med udviklingen i Karens fars løn, der er opgivet her (her er dog kun den del af indtægten, der blev beskattet): 1895: 2.050 kr., 1900: 2.750 kr., 1906: 3.700 kr., 1912: 5.500 kr., 1918: 7.446 kr., 1919: 9.097 kr., 1920: 10.245 kr., 1921: 12.300 kr., 1922: 12.691 kr. Du kan eventuelt lave et kurvediagram.

g) Kan du ud fra denne sammenligning sige, om lønnen steg på grund af inflationen (prisstigningerne), eller fordi Karens far blev forfremmet? Kom med dit bud.

h) Kan du se, om der var nogle år, der økonomisk set var bedre for familien Olsen end andre? Forklar hvorfor.

Udforsk…

Læs om kildetypen “Forestillinger”. Forestillingerne handler om, at der skal tages en beslutning – men den, der skriver forestillingen, er ikke den samme som den, der tager beslutningen. Det gælder også for forestillingen fra 1908 om Karens far: Hvem skrev, og hvem besluttede? Overvej, hvem af de to der har mest magt.

Diskuter det samme spørgsmål, overført til din egen samtid: Hvem har mest magt – embedsmanden, der fodrer politikeren med baggrundsoplysninger, eller politikeren, der træffer beslutningen?

Afsnit 4

Katedralskolen: hjem og skole

Da Karens far i 1908 bliver rektor, flytter familien ind i tjenesteboligen på Viborg Katedralskole.

Rektors lille lysthus i Latinerhavens hjørne. For enden af havemuren ses Katedralskolens nu gråmalede forhus. Privatfoto

Kig i "Plantegning 1805"

En plantegning er en nøjagtig tegning af et hus. Plantegningen her viser Karens hjem, som samtidig var den skole, hun senere kom til at gå på. Tegningen er fra 1805 – altså over 100 år før Karen flyttede ind med sin familie, men facaden og bygningerne var de samme.

Den venstre del af tegningen viser de fire længer i stueplan. I højre side ses en tegning af forhusets facade, og nederst kan du se førstesalen i forhuset. De andre tre længer havde kun en stueetage.

a) Hvad blev de forskellige dele af bygningen brugt til i 1805?

b) Hvor er skolens toiletter, og hvordan kan du se, hvordan skolen blev varmet op?

c) Tegn en plantegning over dit eget hus. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem, hvad rummene blev brugt til dengang og i dag?

Kig i "Synsforretning 1908"

Her blev rektorboligen gennemgået, da den blev overdraget til familien Olsen fra den tidligere rektor. Rektorboligen lå på 1. sal i forhuset (se eventuelt indretningen 100 år tidligere i Plantegningen fra 1805).

d) Hvor mange rum var der i den bolig, som Karen flyttede ind i som 8-årig?

e) Passer de med plantegningen fra 100 år tidligere?

f) Hvad blev rummene brugt til?

g) Hvordan skulle børneværelserne sættes i stand, inden hun flyttede ind?

h) Overvej, hvordan kilden er blevet til: Er det sandsynligt, at synsforretningen var rimelig – sådan at hverken den foregående rektor eller Karens far blev snydt?

Udforsk…

Ved folketællingen i 1911 bestod husstanden hjemme hos Karen af hendes forældre, hendes selv, to af hendes ældre søstre og en tjenestepige. Kombiner din viden om rektorboligens indretning og størrelse med oplysningerne i Statistisk Årbog 1925 (tabellerne 6, 33 og 34).

Hvor stort var rektorhjemmet set i forhold til den almindelige størrelse på lejligheder i provinsbyer af Viborgs størrelse (se tabel 6 og 33)?

Voksede Karen op med mere eller mindre plads omkring sig end hendes jævnaldrende (se tabel 6 og 34)?

Sammenlign tallene i tabel 34 med de forhold, du selv, dine klassekammerater og din omgangskreds bor under. Beskriv, hvordan dit hjem skulle være indrettet, hvis det faldt ind under Danmarks Statistiks definition af “overbefolket” fra 1925.

Afsnit 5

Karen begynder på katedralskolens yngste årgang – 1911

I 1911 består Karen optagelsesprøven til Viborg Katedralskole. Skolen er ikke blot et gymnasium, men også mellemskole. Her kan man begynde som 11-årig i det, der svarer til nutidens sjette klasse. Hvis Karen også kommer i gymnasiet, kan hun altså se frem til syv år på Katedralskolen.

Den store dag: optagelsesprøvedagen på Viborg Katedralskole. Forældre og elever venter på at komme til. Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg

Kig i "Årsskrift 1912"

Af timeplanen (side 34) fremgår det, hvilke fag der blev undervist i på de forskellige årgange – og i hvor mange timer om ugen.

a) Hvilke fag havde Karen i 1. mellem?

b) Hvad havde hun flest timer i?

c) Sammenlign dit eget skema med timeplanen for det, der svarer til din årgang. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem dengang og nu – hvilke fag er der på skemaet, hvor meget fylder de, og hvad arbejder man med i timerne?

d) Hvorfor mon nogle fag kun var for drenge og andre kun for piger?

Læs temaet "Skolegang"

e) Hvad var forskellen mellem at gå i skole i byen og på landet i Karens barndom?

f) Hvad var mellemskolen?

g) Overvej, hvordan Karens skolegang havde set ud, hvis hun var vokset op på landet – i for eksempel en præstefamilie, hvor der var tradition for at uddanne sig.

Afsnit 6

Rektor Olsen, Karens far

Karens far, rektor Olsen, er via sin stilling og sin personlighed en person, som gør indtryk på mange af Katedralskolens elever. En af eleverne, Frits Schjøtt, fortæller i 1962 om rektor Olsen.

Rektor Olsen med langpibe i lænestolen – men uden Statstidende. Foto i Lokalhistoriske Arkiv, Viborg

Kig i "Erindringer 1962"

Du kan eventuelt nøjes med at læse frem til første stjerne – lige efter portrættet af rektor Olsen – samt artiklens allersidste afsnit.

a) Hvad står der om rektor Olsens udseende? Sammenhold med fotografiet af ham ovenfor.

b) Hvordan beskrives han som person?

c) Tror du, alle Frits Schjøtts klassekammerater har samme billede af rektor som han? Nævn nogle eksempler, hvor de kan have været uenige.

d) Overvej, hvordan det var for Karen både at være rektor Olsens elev og datter.

Udforsk…

Læs om kildetypen “Erindringer” og Rigsarkivets “Den lille guldbog om kildekritik“.

Beskriv med udgangspunkt i guldbogens begreber dine overvejelser om, hvilken kvalitet Schjøtts avisartikel har som historisk kilde til en biografi om rektor Olsen.

Afsnit 7

Dagligdag på Katedralskolen – 1912

Elever er skolernes råstof. Derfor gør skolerne sig store anstrengelser for at holde styr på deres elever i dagligdagen.
Det gælder også Viborg Katedralskole i begyndelsen af 1900-tallet. Her føres der såkaldte "dagbøger" for hver enkelt klasse.

Den store dag: optagelsesprøvedagen på Viborg Katedralskole. Forældre og elever venter på at komme til. Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg

Kig i "Skoledagbog 1912"

a) Hvilke begivenheder blev der skrevet noget om?

b) Hvem var det, der skrev i dagbogen?

Kig i "Erindringer 1962"

c) Hvordan foregik det ifølge avisartiklen, når dagbogen blev ført? Sammenlign med dagbogens indhold og overvej, om det altid var sådan, det foregik?

Udforsk…

I første spalte på avisartiklens anden side – lige over annoncen “Berømte malerier kidnappet” – citeres rektor Olsen (“-Aarle og silde…”). Læs citatet og det efterfølgende afsnit hen til stjernen.

Hvilken læringskultur stod rektor Olsen for? Sammenlign den læringskultur med den, som du selv er vokset op i, og som er fremherskende på din skole.

Læs Noemi Katznelsons indlæg “Dansk ‘fri læring’ er en eksportvare” (artiklen findes midt på siden, og skal foldes ud). Diskuter forskellige typer af læringskultur og deres sammenhæng med motivation, læring og trivsel.

Afsnit 8

Studentereksamen – 1918

Efter sin mellemskoleeksamen fortsætter Karen i Katedralskolens gymnasieklasser. Her vælger hun den nyoprettede nysproglige linje, hvor man lærer de moderne sprog (engelsk, tysk og fransk). Tidligere fandtes på skolen kun den klassisk-sproglige (latin og oldgræsk) og den naturvidenskabelige linje.

Alle Katedralskolens elever i gården, foråret 1918 – året, hvor Karen bliver student. Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg

Kig i "Matrikel 1911-1918"

Heri får du at vide, hvilken skole Karen gik på, før hun begyndte i mellemskolen på Katedralskolen som 11-årig.

a) Hvad er det for en skole? Undersøg via nettet og fortæl om den.

b) Hvordan klarer Karen sig gennem sin tid på skolen (6 er den højeste karakter, 0 den laveste)?

Kig i "Eksamensprotokol 1918"

c) Hvordan klarede Karen sig til studentereksamen sammenlignet med hendes klassekammerater?

d) Kig på de elever i klassen, der klarede sig dårligst, og dem, der klarede sig bedst. Kan en del af årsagen til deres resultater forklares med deres sociale baggrund?

Udforsk…

Som det fremgår af temateksten om skolegang, blev ca. 3% af de unge, der blev født i Danmark i år 1900, sidenhen studenter. Læs Danmarks Statistiks temaside om social arv og uddannelse.

Overvej – med eksamensprotokollen fra 1918 som eksempel – forældrenes betydning for børnenes uddannelse for 100 år siden og sammenlign den med betydningen nu om dage. Hvilke andre faktorer kan have indflydelse på, hvordan unge mennesker klarer sig uddannelsesmæssigt?

Afsnit 9

Karen flytter hjemmefra og uddanner sig

Efter sin studentereksamen skal Karen finde ud af, hvad hun vil fremover. Valget falder på en uddannelse som bibliotekar – måske inspireret af den omfattende og meget gamle bogsamling på Viborg Katedralskole?

Karen, forrest, på arbejde på Frederiksberg Bibliotek 1934. Foto i Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg

Kig i "Elevfortegnelse 1920-1921"

a) Beskriv den årgang, som Karen går på skolen sammen med. Du kan komme ind på hendes medstuderendes køn, uddannelsesmæssige baggrund og erfaring med biblioteksarbejde.

Kig i "Den danske Bibliotekarstand"

b) Karen står under efternavnet Pullich. Fortæl hvordan Karens arbejdsliv formede sig.

c) Sammenhold de to kilder og prøv at regne ud, hvor lang tid Karens uddannelse til bibliotekar tog.

Udforsk…

Læs artiklen “Folkebibliotekerne i Danmark” (indtil ”Folkebiblioteket efter årtusindeskiftet”).

Statens Biblioteksskole bliver oprettet i 1920 – det år hvor Karen påbegyndte bibliotekaruddannelsen netop her. Samme år kom der en bibliotekslov. Hvor befandt bibliotekerne sig henne i deres udvikling, dengang Karen trådte ind i den verden? Hvilken udvikling er der siden sket?

Hvad skete der med erhvervet “bibliotekar” i årtierne omkring Karens indtræden i faget? Er det en udvikling, som kendes fra andre erhverv?

Afsnit 10

Ægteskab 1925

I 1925 bliver Karen gift på Frederiksberg Rådhus med sin mand gennem de næste mange år. Vielsen bliver registreret i den kommunale ægteskabsbog.

Frederiksberg Rådhus, hvor Karen blev gift i 1925. Foto i Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg

Kig i "Ægteskabsbog 1925"

a) Hvad får du at vide om brudeparret – Hvor gamle var de, hvad levede de af og hvor boede de?

b) Hvorfor boede de ikke sammen?

c) Læg mærke til, hvad der står i ægteskabsbogen om Karens “Livsstilling”. Passer dette med, hvad du fik at vide om hendes liv i det forrige livsafsnit? Overvej, hvad der kan være årsag til, at Karens livsstilling angives, som den gør.

Læs temaet "Borgerlige ægteskaber"

d) Hvordan har borgerlige ægteskaber udviklet sig gennem tiden?

e) Hvilke grunde kunne der være til at blive borgerligt viet i 1925?

f) Hvilke grunde er der i dag til at blive henholdsvis kirkeligt og borgerligt viet?

Karens livsfortælling

Du skal nu skrive Karens livshistorie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét. For at beskrive Karens liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende?

Det er ok at gætte – det bliver uddannede historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte “med kilderne”, men ikke “imod kilderne”. Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden: “Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen”, mens dette vil være at digte imod kilden: “Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole”. Men husk – det er også i orden at skrive f.eks.: “Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende”, hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.

Inden du går i gang, skal du kigge billederne i de forskellige livsafsnit igennem. Måske er der noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Karens barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets livsfortælling.

 

God fornøjelse!

 

Foto i privateje.
I modsætning til sin mor fik Karen en uddannelse, og hun fik også en erhvervsmæssig karriere: hun uddannede sig til bibliotekar og i 1924 blev hun ansat på Frederiksberg Bibliotek, hvor hun tilbragte resten af sit arbejdsliv – og sluttede som overbibliotekar. Hun blev i 1925 gift med arkitekt Tage Erik Pullich, som hun fik en søn med, og hun nåede også at få børnebørn, inden hun døde i 1978.

 

Spørgsmål til Karens livshistorie

Karens fødsel

Hvem er Karens forældre og faddere? Hvordan har faren og moren det i den første tid med Karen? Er der andre omkring hende end forældrene – hvem?

 

Hjemmet 1901

Hvor bor Karen og hvem bor i huset ud over hendes familie? Er der nogen andre børn at lege med? Er der også børn, hun ikke leger med?

 

Hjemmets økonomi i Karens barndom

Hvad betyder det for Karens liv, at hendes far bliver rektor, da hun er 8 år? Hvordan har hun det med ham?

 

Katedralskolen – hjem og skole

Hvordan er det hjem, Karens familie bor i på skolen? Hvordan så hendes værelse ud? Hvor i huset var hun i løbet af dagen, og hvor meget tænkte hun over, at hun boede på en skole? Var hun glad for at møde eleverne på skolen, eller prøvede hun at undgå dem? Hvem er hendes søskende, og hvordan har hun det med dem?

 

Karen begynder på katedralskolens yngste årgang i 1911

Hvordan er det for Karen at begynde på den skole, hvor hun selv bor? Hvad var hendes yndlings- og hadefag? Fortæl, hvad hun lavede i en helt almindelig dansktime.

 

Rektor Olsen, Karens far

Hvordan havde Karen det som ung med sin far, og hvordan var det for hende at bo på en skole, hvor hendes far var rektor?

 

Dagligdag på skolen 1912

Fortæl om en helt almindelig dag i Karens liv. Hvem er hendes bedste venner? Hvad laver hun i sin fritid? Hvordan forløber skoledagen? Hvad er det bedste og det værste på dagen ifølge Karen?

Fortæl hvordan Karens familie klarer sig økonomisk før og under Første Verdenskrig. Hvad ved Karen om krigen, og hvad tænker hun om den?

 

Studentereksamen 1918

Hvorfor vælger Karen den nysproglige linje? Hvad siger hendes far til det? Hvordan klarer hun sig i gymnasiet, og hvordan har hun det i klassen? Er hendes forældre stolte af hende? Hvor er Karen, når hun tager væk fra skolen?

 

Karen flytter hjemmefra og uddanner sig

Hvornår og hvorfor flytter Karen hjemmefra? Hvor kommer hun til at bo, og hvad laver hun i dagens løb?

 

Ægteskab 1925

Fortæl, hvordan Karen møder sin mand, og hvem han er. Hvorfor bor de ikke sammen, da de bliver gift? Hvorfor vælger de at blive borgerligt viet frem for kirkeligt?

 

Afslutning

Hvordan går det Karen videre i livet?