Hvorfor vælger hun prostitution?
Da Elna vokser op, er der strenge forestillinger om, hvordan den "gode" pige bør opføre sig. Hun skal ikke drikke alkohol, rende omkring på gader og stræder og - frem for alt - bør hun ikke have sex, før hun bliver gift. Men der er også mange kvinder, der ikke lever sådan.
Følg Elnas liv og se, hvordan hun klarer sig.
Elnas fødsel 13. september 1900
Elna bliver født i Odense som det tredje barn i familien.
I kirkebogen får du det første indblik i Elnas familie og dermed hendes sociale baggrund.
Hestevogne og bowlerhatte prægede bybilledet
det år, Elna blev født. Her ses Albani Torv,
Adelgade i Odense i år 1900.
Foto i Odense Bys Museer
Kig i "Kirkebog 1900"
a) Hvem var Elnas forældre?
b) Hvilket erhverv havde faren?
c) Hvem var fadderne?
Udforsk…
Siden Elnas fødsel er den gennemsnitlige levealder steget markant. Kig i Statistisk Tabelværk og find gennemsnitsalderen for kvinder og mænd omkring år 1900 (Statistisk Årbog 1910, tabel 22). Hvad er efter din mening årsagerne til, at levealderen var lavere dengang end i dag?
Barndomshjemmet
Kirkebogen afslører, at familien bor i et af Odenses arbejderkvarterer, nemlig Grynhusene nr. 55. Familien bor på 1. sal i ejendommen, der er opført i 1883. Som det er almindeligt, er der lokum og vaskehus i gården.
Et hus set fra baggården i et af Odenses
arbejderkvarterer omkring 1910.
Foto i Odense Bys Museer
Kig i "Folketælling 1901"
a) Hvem var ejendommens øvrige beboere?
b) Hvilket erhverv havde Elnas mor?
Læs temaet "Socialklasser i byerne"
c) Hvilke socialklasser var der i byen?
d) Hvilken tilhørte Elnas familie?
Udforsk…
Elnas familie boede ikke langt fra farens arbejdsplads, Albani Bryggerierne. Odense rummede nemlig som så mange andre byer både boliger, industri og erhverv på kryds og tværs gennem byen. Hvordan har byernes sammensætning ændret sig siden? Hvordan tror du, bykernen ser ud om 100 år?
Morens profession
I folketællingen 1901 står der ikke, hvad Elnas mors erhverv er. Som gift kone kan børnepasning og husholdning optage hele hendes dag, men har hun haft et bierhverv, er det ikke sikkert, at det fremgår af folketællingen.
Før hun blev gift, forsørgede Anne Kirstine Sørensen sig selv.
Kig i ”Protokol over løsagtige kvinder 1896”
a) Hvad fortæller kilden om Elnas mors sociale baggrund og ungdom?
b) Hvilket erhverv har hun i hvert fald haft?
c) Hvilken paragraf i straffeloven overtrådte Ane Kirstine i maj 1896?
Læs temaet ”Dømt til prostitution”
d) Hvad var argumenterne for og imod lovlig prostitution på det tidspunkt, hvor Elna blev født?
e) Hvad står der her om den paragraf, som Elnas mor blev straffet efter i maj 1896?
f) Fik hendes straf nogen af de konsekvenser, der står nævnt i temateksten?
Udforsk…
Prostitution var ulovligt, da Elna var ung. I 1930 blev det lovligt at være prostitueret, så længe kvinden kun havde det som bierhverv og ikke hovederhverv. I nyere tid har det været diskuteret, om prostitution igen skulle kriminaliseres. Hvilke fordele og ulemper vil der efter din mening være med en kriminalisering af prostitution?
Diskuter inden for rammerne af menneskerettighederne. Er der artikler, der taler for kriminalisering og artikler, der taler for det modsatte?
Vil et forbud mod prostitution være en krænkelse af menneskerettighederne? Begrund dit svar.
Faren indlægges
Da Elna er 17 år, indlægges hendes far, Hans Petersen, på sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland med diagnosen Dementia Paralytica (betændelse i hjernen). Sygdommen var en følgevirkning af kønssygdommen syfilis, der først effektivt kunne behandles med penicillinens opfindelse i 1940’erne.
Patientstue på Nykøbing Sjælland
Sindssygehospital omkring 1925, her har Elnas
far måske ligget. Foto i Dansk Sygeplejehistorisk
Museum
Kig i ”Patientjournal 1918-1921”
a) Hvornår døde Elnas far, og hvor længe havde han været syg?
b) Hvad fortæller kilden om Elnas far, før han blev syg? Hvorfor står der f.eks. om ham, at han "skal have været længe i sine pladser" - hvad fortæller det om ham?
c) Hvad fortæller kilden om ham som syg?
Læs temaet ”Syfilis – samfundets svøbe”
d) Hvad er syfilis, og hvorfor kan det ses som "samfundets svøbe"?
e) Hvad er symptomerne på Dementia Paralytica – og hvordan passer de med Elnas fars symptomer?
f) Hvilke behandlingsmuligheder kunne man tilbyde patienter som Elnas far med denne diagnose?
g) Hvorfor er der oplysninger om den øvrige familie i Elnas fars journal?
h) Hvordan oplyste samfundet om kønssygdomme dengang i forhold til i dag?
Udforsk…
Danmarks første sindssygehospital, Sankt Hans Hospital i Roskilde, åbnede i 1816, og siden kom flere sindssygehospitaler til. Hospitalerne var som regel placeret uden for byen i forventning om, at naturen og roen ville have en positiv virkning på patienterne. Hvad kendetegnede behandlingen af de psykiske syge, før sindssygehospitalernes oprettelse?
Forslag til læsning: Artikel i Kristeligt Dagblad - Psykiatriens historie i 10 korte punkter.
Til København og tilbage igen
Imens Elnas far opholder sig på Sindssygehospitalet på Nykøbing Sjælland, rejser Elna til København, hvor hun har fået plads på Finsens Lysklinik som tjenestepige. Opholdet bliver imidlertid kort.
Finsens Lysinstitut, eller blot Finseninstituttet,
blev oprettet af lægen Niels Finsen i 1896. Her
forsøgte man sig med lysbehandlinger af
hudtuberkulose og undersøgte om
strålebehandlingen havde andre
anvendelsesmuligheder. Foto mellem 1910
og 1920 af Frederik Riise i Det Kongelige Bibliotek
Kig i "Dødsattest 1918"
a) Elna måtte rejse hjem på grund af et dødsfald. Hvem var død?
b) Hvad døde hun af, og hvor længe havde hun været syg? Hvor gammel blev hun?
c) Hvilken adresse boede moren på? Prøv at lave et streetview på adressen. Hvordan tror du, stedet så ud, da Elna og hendes mor havde adresse her?
Udforsk…
Elna var én af mange tusinde tjenestepiger i Danmark. Hun havde god grund til at drømme om bedre løn og arbejdsvilkår.
Læs om Københavns Tjenestepigeforening - f.eks. i artiklen om Marie Christensen (f. 1871) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Læs om tyendevalgret på Danmarkshistorien.dk.
Vurder Elnas muligheder for at tilkæmpe sig et bedre liv som tjenestepige.
I morens fodspor
Da Elna vender hjem til sin mors begravelse i 1918, er hun smittet med både syfilis og gonorre.
Her et billede fra et bordel omkring 1890. Mon Elna er kommet sådan et sted? Foto i Københavns Bymuseum
Kig i "Statistisk Årbog 1920"
Her kan du se, hvilke sygdomme den danske befolkning led af i 1918.
a) Hvordan var gonorrés og syfilis' udbredelse i Danmark mellem 1913 og 1918?
b) Sammenlign kønssygdommenes udbredelse i byerne og på landet. Hvilken forskel var der og hvorfor?
Elna meldes til politiet
Alvorligt syg, uden arbejde og bopæl og med en far på sindssygehospital henvender Elna sig til amtslægen onsdag d. 16. oktober i 1918 med et ønske om at blive indlagt – men forgæves. Amtslægen afviser hendes anmodning, og samme aften kontaktes politiet angående Elna.
Elnas veninde, Anna, kom også i politiets
søgelys af de samme grunde som Elna. Billedet
af Anna ligger i sagen mod hende. Foto i
Rigsarkivet, Odense
Kig i ”Politirapport 1918”
a) Hvad fortæller kilden om, hvor Elna har været, og hvad hun har lavet i de to måneder fra morens død og til denne samtale med politiet?
b) Hvem var Laura Christensen?
c) Kan du af kilden se, om politibetjenten var enig i amtslægens bedømmelse af Elnas tilstand?
d) Hvorfor nævnes det, at Elna har oplyst sine kunder om sin kønssygdom? Overvej, hvilke motiver Elna kunne have til at påstå dette. Tror du, det er sandt. Begrund dit svar.
Læs temaet ”Køn og seksualitet”
e) Hvad var synet på mænd og kvinders seksualitet, da Elna var ung?
f) Hvordan kan du se samtidens syn på seksualitet afspejlet i politirapporten? Kig f.eks. på, hvordan hendes kunder beskrives, og overvej, hvorfor det nævnes, at Elna ikke har haft samleje med nogen 8 dage efter morens død?
g) Hvornår i Elnas liv begyndte hun at overskride samfundsnormerne, og kunne hun have undgået det?
Elna i retten
Den 26. november fremstilles Elna i retten, hvor hun nu skal forklare sig. Det samme skal en af Elnas kunder.
Elnas sag blev ført på domhuset i Albanigade.
Her var også arrestens sygeafdeling, hvor Elna
befandt sig, mens sagen stod på. Foto i Odense
Bys Museer
Kig i "Politiforhør 1918"
a) Bringer forhøret af Elna noget nyt frem i sagen? I givet fald hvilket?
b) Hvad fortalte Elnas kunde? Og herunder: Vidste han, at Elna led af kønssygdomme?
Læs temaet "Prævention og illegale aborter"
c) Var det lovligt at bruge præservativ/kondom? Gjorde Elnas kunde det?
d) Hvad var argumenterne for og imod abort i Elnas ungdom?
Tæt på kilden - Elna
Træn brugen af kildekritiske begreber, mens du kigger nærmere på en kilde: I denne quiz finder du til hvert spørgsmål et lille udsnit af kilden "Politiforhør 1918". Udsnittet skal du nærlæse for at kunne besvare spørgsmålet.
Ved at zoome ind på kilden vil du måske opdage, at kilder godt kan være førstehåndskilde til én ting, men andenhåndskilde til noget andet. Eller at en kilde heller ikke er enten troværdig eller utroværdig. Der kan godt være troværdige oplysninger i selv en tendentiøs andenhåndskilde. Alt afhænger af det spørgsmål, man stiller til kilden.
Forudsætningen for at løse quizzen er, at du i forvejen har læst kilden i sin helhed Det kan være en god ide også at have læst om kildetypen ("Straffesager").
Er du lidt usikker på de kildekritiske begreber kan du f.eks. se fire små film og/eller læse Faktaark om de kildekritiske grundbegreber eller - mere udførligt - Den lille guldbog om kildekritik.
Elnas forbrydelse
Politiets undersøgelser ender med, at Elna tiltales efter Straffelovens § 181 (vedr. udbredelse af kønssygdomme). Overretssagfører Berg er anklager (aktor) og sagfører I.P. Jacobsen udpeges som Elnas forsvarer (defensor). Begge afgiver skriftlige indlæg i retten, og heri kan man læse deres opfattelse af sagen.
Elnas forsvarer, sagfører Jacob
Poulsen Jacobsen var født i 1853.
Foto i Odense Stadsarkiv.
Kig i ”Anklagerens indlæg 1918” (fra straffesagen)
a) Hvordan beskrev anklageren Elnas forbrydelse?
b) Hvilken straf foreslog anklageren?
Kig i "Forsvarerens indlæg 1918" (fra straffesagen)
c) Hvordan beskrev forsvareren Elnas forbrydelse, og hvordan adskilte han sig fra anklageren?
d) Forsvareren fremhævede, at Elna var under 18 år ved de første forhold, og at hun derfor kun burde idømmes en halv straf. I følge straffelovens § 37 kunne straffen nemlig nedsættes til det halve, hvis man var mellem 15 og 18 år, da man gjorde noget ulovligt. Hvilke andre formildende omstændigheder omkring Elna og hendes forbrydelse fremhævede forsvareren?
e) Hvilken straf foreslog forsvareren?
f) Hvordan adskilte den sig fra anklagerens forslag?
g) Var forsvarer og anklager uenige i, hvad der var sket, eller vurderede de blot det, der var sket, forskelligt?
h) Hvad mener du, at den bedste straf ville have været?
Læs tema: Dømt til prostitution
i) Hvilken straf kunne Elna idømmes for sin forbrydelse i 1918?
j) Hvorfor blev Elna ikke blev tiltalt efter prostitutionsparagraffen i straffeloven (§ 180), men kun efter den paragraf, der omhandlede udbredelse af kønssygdomme (§ 181)?
Thi kendes for ret...
Den 19. december 1918 afgøres Elnas sag i retten. Af domprotokollen fremgår dommen og dens præmisser, dvs. begrundelserne for den endelig dom.
Af dommen mod Elna fremgår det, at hun
boede i Gravene 1. Fotoet fra omkring 1908
viser miljøet, som Elna boede i. Nørregade
krydser Gravene og var en del af Odenses
arbejderkvarter. Foto i Odense Bys Museum
Kig i "Dombog 1918"
a) Hvad blev udfaldet af straffesagen mod Elna?
b) Hvad lagde dommeren vægt på i sin afgørelse?
c) Sammenlign dommerens beskrivelse af sagen med anklageren og forsvarernes indlæg. Hvilke af de to indlæg afspejles mest i dommen?
d) Synes du, at Elnas dom var retfærdig? Hvis ikke: hvordan ville en retfærdig dom have lydt efter din mening?
Udforsk…
Læs om kildetypen "Dombøger" (se link ovenfor). Tror du, at Elnas dom ville have været anderledes, hvis hun var blevet dømt efter 1919? Hvorfor/hvorfor ikke?
Endnu langt til velfærdsstaten
Både Elna og hendes mor ernærede sig ved prostitution og ikke af fattighjælp fra kommunen. Måske mente kommunen ikke, at de var værdigt trængende – måske ønskede hverken Elna eller hendes mor det stempel, som modtagelse af fattighjælp betød.
Når borgere havde behov for økonomisk hjælp fra kommunen, blev de enten kategoriseret som værdigt (uforskyldt) trængende eller uværdigt (selvforskyldt) trængende. De uværdigt trængende fik fattighjælp ”med fattighjælps virkning”, dvs. de kunne miste deres borgerlige rettigheder (fx stemmeret) med fattighjælpen. De værdigt trængende fik hjælp ”uden fattighjælps virkning”, dvs. uden at miste de borgerlige rettigheder.
Kig i ”Statistisk Årbog 1920, tabel 121”
a) Hvilke fattige kunne i begyndelsen af det 20. århundrede modtage fattighjælp uden 'fattighjælps virkning', dvs. uden at miste de borgerlige rettigheder?
b) Hvilken gruppe stod for den største del af understøttelsen?
Kig i ”Statistisk Årbog 1920, tabel 122”
c) Hvilke 3 ”trangsårsager” dominerede blandt dem, der fik fattigunderstøttelse med fattighjælps virkning?
Læs også temaet ”Mellem fattighjælp og velfærd”
d) Diskuter, om Elna hørte til de værdigt eller uværdigt trængende i fattiglovens forstand.
e) Var Elnas situation efter din mening selvforskyldt?
Udforsk…
Karakterisér forskellen mellem 'hjælp til selvhjælp' og de principper, der ligger til grund for velfærdsstaten. Giv eksempler på sociale ydelser i dagens Danmark, der dels hviler på 'hjælp til selvhjælp' og dels nogle, som ikke har et moment af 'selvhjælp'? Hvilke situationer er det, der skal afhjælpes og hvorfor er der denne forskel?
Inspiration: Temaet på danmarkshistorien.dk: "Velfærdsstaten og de universelle rettigheder" og evt. : "Fremtidens Velfærd, rapport fra Velfærdskommission 2005". På side 45-46 findes Velfærdskommissionens 43 vigtigste forslag, se evt. især forslag 29-37.
Elnas historie
Du skal nu skrive Elnas historie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét. For at beskrive Elnas liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende?
Det er ok at gætte - det bliver uddannede historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte "med kilderne", men ikke "imod kilderne". Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden: "Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen", mens dette vil være at digte imod kilden: "Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole". Men husk - det er også i orden at skrive f.eks.: "Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende", hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.
Inden du går i gang, skal du kigge billederne i de forskellige livsafsnit igennem. Måske er der noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Elnas barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets historie.
God fornøjelse!
Odense ca. 1955 - med tidens bilpark i forgrunden og Industripalæet og Kroen i Krogen i baggrunden.
Foto i Odense Bys Museer
Måske kom Elnas tid som prostitueret til at trække lange spor? Hun blev gift, men fik ingen børn. Det kan have været, fordi hendes kønssygdom havde gjort hende steril. Hun døde også forholdsvis ung i begyndelsen af 1950'erne.
Spørgsmål til Elnas historie
Fødsel 13. september 1900
Fortæl om Elnas forældre. Hvordan ser en almindelig dag ud i deres hjem, mens Elna er spæd?
Barndomshjemmet
Hvordan er Elnas hjem og søskende? Hvordan er hjemmet indrettet i hendes barndom? Er der andre børn at lege med i det hus, hvor de bor? Hvordan har hun det med underboerne? Hvem ser eller kender hun til, der er fra andre socialklasser end hende selv? Hvordan har hun det med dem?
Morens profession
Fortæl om Elnas mor. Hvordan har hun det med, at hun fik tildelt en advarsel (tilhold) efter straffelovens paragraf 180 i 1896? Hvad fortæller hun Elna om sin ungdom?
Faren indlægges
Fortæl om Elnas far, før han blev syg. Hvordan har Elna det med ham? Hvordan reagerer familien på, at han bliver syg? Hvordan holder de kontakt - besøger hun ham på sygehuset i Odense eller Nykøbing, og hvad snakker de i så fald om? Ved hun, at han lider af syfilis, og at dette er en smitsom kønssygdom?
Til København og tilbage igen
Beskriv Elnas rejse til København. Hvad håber hun, der vil komme til at ske i København? Er hun glad for at flytte hjemmefra – hvorfor (ikke)? Hvem fortæller hende om morens død?
I morens fodspor
Fortæl om Elnas liv i København. Hvem lærer hun at kende? Hvordan ser hendes dag ud? Bliver hun overrasket over at få at vide, at hun er smittet med syfilis og gonorre? Ved hun, hvad sygdommene kommer af, og hvordan de kan udvikle sig?
Elna meldes til politiet
Fortæl om Elnas to måneder i Odense efter morens død og om hendes situation, da hun meldes til politiet. Hvad tænker hun om sit eget liv? Hvordan har hun det med at fortælle sin historie til politimanden?
Elna i retten
Færdiggør fortællingen om Elnas måneder i Odense efter morens død: Hvilket forhold har hun til hhv. Nelleborg og Christiansen? Hvad har du fået at vide om hendes karakter – tror du fx, at hun er til at stole på? Hvad tænker Elna om samfundets holdninger for og imod mulighed for prævention og abort – fx Thit Jensens synspunkter (hvis hun kender dem)? Hvad ville Elna gøre, hvis hun selv blev gravid?
Elnas forbrydelse og Thi kendes for ret
Fortæl om Elnas oplevelse af retssagen. Er hun alene i retten, eller er der nogen, hun kender, omkring hende? Hvem? Hvordan har hun det med sin forsvarer? Hvordan reagerer hun på dommen? Beskriv også hendes 2 måneder i fængsel.
Endnu langt til velfærdsstaten
Hvordan går det Elna videre i livet?
Elnas fødsel 13. september 1900