Andreas

Fra slutningen af 1870erne skærpede den preussiske regering undertrykkelsen af de nationale mindretal. I 1888 blev tysk det eneste tilladte undervisningssprog i folkeskolen. Som modspil organiserede de dansksindede nordslesvigere sig fra 1880erne i nationale foreninger. I 1880 blev "Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig" stiftet med det formål at støtte dansk sprog og kultur i Sønderjylland. I 1892 blev "Den nordslesvigske Skoleforening" stiftet for at sikre undervisning i hjemmene på dansk. Det skete bl.a. ved at sende lærere - kaldet vandrelærere - rundt til dansksindede hjem i Nordslesvig efter skoletid for at undervise børnene i dansk sprog og kultur

Gennem flere år havde der været nationale spændinger mellem stormagterne i Europa. Mordet på Østrig-Ungarns tronarving den 28. juni 1914 blev gnisten, der antændte bålet. Den 1. august 1914 erklærede Tyskland Rusland krig. Krigen blev ført mellem Ententemagterne (Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede bl.a. Japan og USA) og Centralmagterne (Tyskland og Østrig-Ungarn med forbundsfæller). Sønderjylland var på dette tidspunkt en del af Det tyske Kejserrige og måtte derfor som alle andre tyske områder deltage aktivt i 1. Verdenskrig. Krigen rasede frem og tilbage i 4 år indtil den sluttede i efteråret 1918. Tyskland havde tabt krigen.

Der deltog omkring 70 millioner soldater i 1. Verdenskrig, heraf 13,4 millioner tyske soldater. Da Sønderjylland på dette tidspunkt var en del af det Tyske Rige, deltog omkring 35.000 nordslesvigere i 1. Verdenskrig på tysk side. Mindst 5.270 af dem faldt i krigen og 4.000 blev såret. Soldaterne blev udskrevet til forskellige regimenter. En gruppe af soldater blev kaldt landstormsmænd. Det var især de ældre soldater, som f.eks. blev brugt til at bevogtning eller til at kæmpe på mindre aktive fronter. Det skete dog, at landstormsmænd blev forflyttet til linjeregimenter, hvor de deltog i kamp på samme betingelser som de yngre soldater.

På hjemmefronten ændrede 1. Verdenskrig livet radikalt. Eftersom mændene var i krig, skulle kvinderne pludselig forsørge familien økonomisk samtidig med at, at kvinderne gik i frygt for deres mands, sønners og brødres liv. Fra 1915 blev der mangel på fødevarer og de tyske myndigheder forsøgte at fordele de begrænsede midler på en socialt retfærdig måde. De indførte maksimalpriser på de vigtigste fødevarer og fra marts 1915 rationeringsmærker. Hver gang man fremover købte de rationerede varer, skulle man aflevere et rationeringsmærke. Der blev også oprettet folkekøkkener til bespisning af børn fra fattige hjem.

1. Verdenskrig betød et enormt tab af menneskeliv. Tyskland havde næsten 2 millioner faldne heraf omkring 5.270 faldne sønderjyder. Omkring hver ottende af de sønderjyder, som havde deltaget i 1. verdenskrig, var blevet såret i en sådan grad, at de kunne modtage invaliderente fra Invalidenævnet. Mange havde fået krigsskader som følge af skudlæsioner i arme og ben, mens andre krigsskader skyldtes høreskader som følge af artilleriild, skader ved fald eller slag, hestespark (heste blev brugt i rytteriet og som trækdyr for det tunge skyts), frost- og kuldeskader, smitsomme sygdomme, som blev forværret af de dårlige hygiejniske forhold i skyttegravene og psykiske lidelser. Der blev udbetalt krigsinvaliderente, hvis invalideprocenten eller erhvervsindskrænkningen var 10 % eller mere.

1. Verdenskrig betød et enormt tab af menneskeliv. Tyskland havde næsten 2 millioner faldne heraf omkring 5.270 faldne sønderjyder. Omkring hver ottende af de sønderjyder, som havde deltaget i 1. verdenskrig, var blevet såret i en sådan grad, at de kunne modtage invaliderente fra Invalidenævnet. Mange havde fået krigsskader som følge af skudlæsioner i arme og ben, mens andre krigsskader skyldtes høreskader som følge af artilleriild, skader ved fald eller slag, hestespark (heste blev brugt i rytteriet og som trækdyr for det tunge skyts), frost- og kuldeskader, smitsomme sygdomme, som blev forværret af de dårlige hygiejniske forhold i skyttegravene og psykiske lidelser. Der blev udbetalt krigsinvaliderente, hvis invalideprocenten eller erhvervsindskrænkningen var 10 % eller mere.

Straks efter våbenstilstanden i november 1918 lovede den nye tyske udenrigsminister, at grænsespørgsmålet skulle løses på grundlag af befolkningens selvbestemmelsesret. Det vil sige, at befolkningen skulle stemme om, hvorvidt Sønderjylland skulle være dansk eller tysk.

Man gennemførte i 1920 to folkeafstemninger, der førte til den nuværende grænse. Den 10. februar stemte Nordslesvig sig med et dansk flertal på 75 % af stemmerne til Danmark. Den 14. marts stemte 80 % af vælgerne i den mellemslesvigske afstemningszone for at området skulle forblive tysk. Den 15. juni 1920 (Genforeningsdagen) overtog den danske regering styret i Nordslesvig.