For lærere

I Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål for historie, som gælder fra 2014/15, er faget inddelt i 3 kompetenceområder, som eleverne skal dygtiggøre sig indenfor:

• Kronologi og sammenhæng
• Kildearbejde
• Historiebrug

I arbejdet med Aargang 0 integreres alle 3 kompetenceområder. I Pdf’en gives eksempler på hvordan elevernes arbejde med Aargang 0 hjælper dem til at opnå kompetencemålene for hhv. udskoling og mellemtrin indenfor alle tre områder.

De tre kompetenceområder og Aargang 0

Vi har samlet forskellige forslag til undervisningsforløb – både korte, multimodale og et længere standardforløb. Her gives også bud på, hvordan kompetencemålene evalueres. 

Det bærende i standardforløbet er sitets 7 børn, som også er kernen i materialet. Man kan dog også anlægge en tema- eller en kildevinkel. Læs mere under "korte forløb".

Under "Multimodale undervisningsforløb" findes beskrivelser af forløb af 4-6 lektioners varighed, ligeledes med vejledning om planlægning og evaluering i forhold til kompetence- og færdigheds- og vidensmål samt lektionsplan.

Kun fantasien sætter grænser

Vi har forsøgt at tænke forskellige forløb ind i opbygningen af sitet. Alligevel tror vi, at set med nye og friske øjne vil helt andre anvendelsesmuligheder kunne dukke op. Alt på sitet er frit tilgængeligt og må anvendes i undervisningen, som den enkelte lærer har lyst.

Standardforløb

Vi har selv en idé om, hvordan Aargang 0 kan bruges i undervisningen. Men det er ikke den eneste rigtige måde. Der kan lægges til og trækkes fra, som den enkelte lærer selv synes, at det passer ind.

Forslag til standardforløb

Omfang: 8 undervisningsgange á 60 til 90 minutter.

1. undervisningsgang: Introduktion

2.-4. undervisningsgang: Kildearbejde med arbejdsspørgsmål

5.-6. undervisningsgang: Arbejde med en livsfortælling

7.-8. undervisningsgang: Videndeling, perspektivering og evaluering

I pdf’en kan du læse en uddybning af standardforløbets indhold.

Standardforløb

Mellemtrinnet

Til mellemtrinnet kan man følge standardforløbets struktur, men nøjes med færre børn, som eleverne til gengæld arbejder sammen om, også i livsfortællingsopgaven. Man kan fx udelade Elna, som rummer temaer for lidt ældre elever (kønssygdomme og prostitution) og Andreas, hvor der arbejdes med en særskilt sønderjysk problemstilling, og stadig komme bredt omkring væsentlige dele af det danske samfund i perioden.

Man kan stilladsere arbejdet med livsfortællingen som foreslået ovenfor under "differentiering". Men man kan også vælge – både som mellemtrins-, udskolings- og gymnasielærer – et mere afgrænset forløb, hvor eleverne arbejder med udvalgte børn, temaer eller kildetyper., se under "Kortere forløb".

Multimodale forløb

Pædagogisk konsulent Steen Juhl Møller har udviklet tre multimodale undervisningsforløb under de tværgående temaer Familieforhold, Demokrati og Genforeningen.

Undervisningsforløbene er lidt kortere end standardforløbet, nemlig 4-6 lektioner.

Forløbene indeholder alt fra beskrivelse af planlægningsfase over lektionsplan til evalueringsværktøjer. 

Beskrivelserne indeholder også omsatte læringsmål med niveaudelt tegn på læring. Det er sådan set bare at gå i gang.

Undervisningsforløb for 5.-6. klasse om familieforhold

Undervisningsforløb for 8.-9.-10. klasse om demokrati

Undervisningsforløb for 8.-9.-10. klasse om Genforeningen

Korte forløb

Her har vi samlet nogle ideer til korte forløb, som man kan tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af.  

Kun ét barn

Hvis fokus bliver et enkelt barn, kan livsforløb deles ud til en hel klasse og på den måde kan klassen som helhed stykke et barns livsforløb sammen. Her har læreren mulighed for at udvælge et bestemt barn, som passer særlig godt ind i de øvrige forløb klassen gennemgår. Derved får man naturligvis ikke muligheden for at drage sammenligninger mellem børn født på landet og i byen, rige og fattige. Ikke desto mindre kan et enkelt barn bruges som i eksempel ved belysningen af en del af det danske samfund i årene 1900 til ca. 1925.

Kun et tema                 

Der kan også vælges et enkelt tema, som elevernes arbejde skal centreres omkring. Fx kan man under temaet fattigdom sammenstille Astrid, Elna og Volmer. Med temaet socialklasser i byen kan Peter og Volmer sammenstilles, som er vokset op tæt på hinanden i København. Eller Karen og Astrid kan sammenstilles – de har begge oplevet at bo hos en rektor, men på vidt forskellige præmisser. Endelig kan der vælges et lokalt tema, hvis et af de 7 børn kommer fra skolens område. I så fald kan der kobles til elevernes egne billeder og levn fra oldeforældre.

Kun én kildetype

Man kan også tage fat i en kildetype, der går igen hos flere af børnene, f.eks. folketællingerne (navnlig 1901) - sammenligne Peters, Volmers, Mette Maries, Elnas og Karens hjem og familieforhold, herunder sociale vilkår og børnedødelighed. På Rigsarkivets Arkivalieronline / Folketællinger kan man få et lidt bredere indblik i kvarteret eller landsbyen. En sammenstilling af alle 7 børns forældres erhverv (og i 1916: indkomst!) er også en faglig indgang som vil få solide faghistoriske begreber i spil. En skriftlig fortælleøvelse til dette arbejde kunne være at beskrive en dag i (udvalgte af) de 14 forældres arbejdsliv.

Kildekritisk forløb

Endelig kan der tænkes et kildekritisk forløb. Aargang 0 tilbyder en lang række af originale kilder, og til hver kildetype findes en beskrivelse med forskellig information omkring kildetypen. Et sådant kildekritisk forløb kunne f.eks. tage udgangspunkt i politiets forhørsprotokoller, hvor det bliver muligt at sætte forskellige afhøringer op mod hinanden, med spørgsmålene fra den lille guldbog. Dette vil være oplagt som et arbejde for udskolingen, der direkte træner dem i den form for kildearbejde, som de prøves i ved afgangsprøven i historie.

For elever på mellemtrinnet og hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med kilder og kildekritik, er der mulighed for f.eks. at starte med de fire små film om kildekritik, der relaterer kildekritikken til en fodboldkamp. Et fakta-ark om kildekritiske begreber kan ligeledes ses som et begyndertrin til kildekritikken.

Rigsarkivet har samlet de kildekritiske værktøjer her.

Udforsk-spørgsmålene under mange af livsafsnittene er dels mere dybtgående kildekritiske spørgsmål, dels perspektiverende spørgsmål. "Udforsk…" er umiddelbart tænkt til benyttelse fortrinsvis på de gymnasiale uddannelser, men kan, efter lærerens vurdering, tages i brug i grundskolen også.

Aargang 0 opfylder de faglige mål:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Aargang 0 berører kernestofområderne:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Under Spørgsmålstypen "Udforsk" findes en oversigt over, hvordan de perspektiverende spørgsmål for hvert af børnene berører de forskellige kernestofområder. Her kan der også findes inspiration til dansk-historie opgaver eller andre skriftlige opgaver.

Didaktiske principper:

Ved at tage udgangspunkt i 7 virkelige børn konkretiseres arbejdet med det historiske kildemateriale på en vedkommende måde. Aargang 0 kan dermed bygge bro fra grundskolen til gymnasiet, og det er oplagt at relatere de 7 børns liv til elevernes egen virkelighed og opvækst.  

Arbejdsformer:

Gennem arbejdet med Aargang 0, bliver eleverne præsenteret for mange forskellige kildetyper, der hver især kan bruges til at belyse flere forskellige aspekter af Danmarks og verdens historie. Gennem arbejdet udfordres elevernes evne til at reflektere over, hvad de forskellige kilder rummer af oplysninger, hvordan de kan besvare historiske problemstillinger samt formidle deres viden.

Vi har samlet forskellige forslag til undervisningsforløb – både korte og et længere standardforløb. Her gives også bud på, hvordan kompetencemålene evalueres. 

Det bærende i standardforløbet er sitets 7 børn, som også er kernen i materialet. Man kan dog også anlægge en tema- eller en kildevinkel. Læs mere under "korte forløb".

Kun fantasien sætter grænser

Vi har forsøgt at tænke forskellige forløb ind i opbygningen af sitet. Alligevel tror vi, at set med nye og friske øjne vil helt andre anvendelsesmuligheder kunne dukke op. Alt på sitet er frit tilgængeligt og må anvendes i undervisningen, som den enkelte lærer har lyst.

Standardforløb

Vi har selv en idé om, hvordan Aargang 0 kan bruges i undervisningen. Men det er ikke den eneste rigtige måde. Der kan lægges til og trækkes fra, som den enkelte lærer selv synes, at det passer ind.

Forslag til standardforløb

Omfang: 8 undervisningsgange á 60 til 90 minutter.

1. undervisningsgang: Introduktion

2.-4. undervisningsgang: Kildearbejde med arbejdsspørgsmål

5.-6. undervisningsgang: Arbejde med en livsfortælling

7.-8. undervisningsgang: Videndeling, perspektivering og evaluering

I pdf’en kan du læse en uddybning af standardforløbets indhold.

Standardforløb

Korte forløb

Her har vi samlet nogle ideer til korte forløb, som man kan tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af. 

Kun ét barn

Hvis fokus bliver et enkelt barn, kan livsforløb deles ud til en hel klasse og på den måde kan klassen som helhed stykke et barns livsforløb sammen. Her har læreren mulighed for at udvælge et bestemt barn, som passer særlig godt ind i de øvrige forløb klassen gennemgår. Derved får man naturligvis ikke muligheden for at drage sammenligninger mellem børn født på landet og i byen, rige og fattige. Ikke desto mindre kan et enkelt barn bruges som i eksempel ved belysningen af en del af det danske samfund i årene 1900 til ca. 1925.

Kun et tema 

Der kan også vælges et enkelt tema, som elevernes arbejde skal centreres omkring. Fx kan man under temaet fattigdom sammenstille Astrid, Elna og Volmer. Med temaet socialklasser i byen kan Peter og Volmer sammenstilles, som er vokset op tæt på hinanden i København. Eller Karen og Astrid kan sammenstilles – de har begge oplevet at bo hos en rektor, men på vidt forskellige præmisser. Endelig kan der vælges et lokalt tema, hvis et af de 7 børn kommer fra skolens område. I så fald kan der kobles til elevernes egne billeder og levn fra oldeforældre.

Kun én kildetype

Man kan også tage fat i en kildetype, der går igen hos flere af børnene, f.eks. folketællingerne (navnlig 1901) - sammenligne Peters, Volmers, Mette Maries, Elnas og Karens hjem og familieforhold, herunder sociale vilkår og børnedødelighed. På www.sa.dk/ao kan man få et lidt bredere indblik i kvarteret eller landsbyen. En sammenstilling af alle 7 børns forældres erhverv (og i 1916: indkomst!) er også en faglig indgang som vil få solide faghistoriske begreber i spil. En skriftlig fortælleøvelse til dette arbejde kunne være at beskrive en dag i (udvalgte af) de 14 forældres arbejdsliv.

Kildekritisk forløb

Endelig kan der tænkes et kildekritisk forløb. Aargang 0 tilbyder en lang række af originale kilder, og til hver kildetype findes en beskrivelse med forskellig information omkring kildetypen. Et sådant kildekritisk forløb kunne f.eks. tage udgangspunkt i politiets forhørsprotokoller, hvor det bliver muligt at sætte forskellige afhøringer op mod hinanden, med spørgsmålene fra den lille guldbog.

Spørgsmålene med titlen "Udforsk..." under mange af livsafsnittene er dels mere dybtgående kildekritiske spørgsmål, dels perspektiverende spørgsmål.

De perspektiverende spørgsmål knytter ofte, men ikke altid, an til et kernestofområde. Nedenfor findes en pdf med en oversigt over de forskellige Udforsk-spørgsmål, der knytter sig til de forskellige børn samt en oversigt over kernestofområde og temaer, der knytter sig til de forskellige Udforsk-spørgsmål.

Nogle af spørgsmålene er svære og kræver forhåndsviden, som kun læreren kan vurdere, om eleverne har. Det er en af grundene til, at oversigten kan være et praktisk værktøj i planlægningen af undervisningen.

Den tematiske vægt hos børnene afhænger af de vilkår, der har været bestemmende for barnet. Oversigten over spørgsmålene giver også læreren mulighed for at nedsætte elevgrupper efter interesse: Elever med interesse for f.eks. familie og seksualitet, elever med mere samfundsfaglig interesse og elever med interesse for design og innovation osv.

Spørgsmålene har i flere tilfælde en kompleksitet, der formentlig gør dem anvendelige som en inspirationskilde til skriftlige opgaver, f.eks. dansk-historie opgaven.

Udforsk... Børnene og de forskellige kernestofområder

Her finder du to eksempler på emner, problemformuleringer og henvisninger til tekster. I forening med personerne og materialet i Aargang 0 kan de bruges i Dansk-Historieopgaven.

Emne 1: Jeppe Aakjærs "Vredens børn" og Børneloven 1905

Jeppe Aakjaers "Vredens Børn" Og Børneloven 1905

Emne 2: "Lykke-Per" og Peter Bang – to fortællinger om industrialiseringen i Danmark

"Lykke-Per" Og Peter Bang - To Fortællinger Om Industrialiserignen I Danmark

Aargang 0 opfylder de faglige mål:

• Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• Sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
• Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
• Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Aargang 0 berører kernestofområderne:

• Idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
• Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
• Samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
• Erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
• Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie

Under "Spørgsmålstypen Udforsk" findes en oversigt over, hvordan de perspektiverende spørgsmål for hvert af børnene, berører de forskellige kernestofområder.

Didaktiske principper:

Ved at tage udgangspunkt i 7 virkelige børn konkretiseres arbejdet med det historiske kildemateriale på en vedkommende måde. Aargang 0 kan dermed bygge bro fra grundskolen til gymnasiet, og det er oplagt at relatere de 7 børns liv til elevernes egen virkelighed og opvækst.  Der arbejdes problemorienteret med kildematerialet. 

Vi har samlet forskellige forslag til undervisningsforløb – både korte og et længere standardforløb. Her gives også bud på, hvordan kompetencemålene evalueres. 

Det bærende i standardforløbet er sitets 7 børn, som også er kernen i materialet. Man kan dog også anlægge en tema- eller en kildevinkel. Læs mere under "korte forløb".

Kun fantasien sætter grænser

Vi har forsøgt at tænke forskellige forløb ind i opbygningen af sitet. Alligevel tror vi, at set med nye og friske øjne vil helt andre anvendelsesmuligheder kunne dukke op. Alt på sitet er frit tilgængeligt og må anvendes i undervisningen, som den enkelte lærer har lyst.

Standardforløb

Vi har selv en idé om, hvordan Aargang 0 kan bruges i undervisningen. Men det er ikke den eneste rigtige måde. Der kan lægges til og trækkes fra, som den enkelte lærer selv synes, at det passer ind.

Forslag til standardforløb

Omfang: 8 undervisningsgange á 60 til 90 minutter.

1. undervisningsgang: Introduktion

2.-4. undervisningsgang: Kildearbejde med arbejdsspørgsmål

5.-6. undervisningsgang: Arbejde med en livsfortælling

7.-8. undervisningsgang: Videndeling, perspektivering og evaluering

I pdf’en kan du læse en uddybning af standardforløbets indhold.

Standardforløb

Korte forløb

Her har vi samlet nogle ideer til korte forløb, som man kan tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af. 

Kun ét barn

Hvis fokus bliver et enkelt barn, kan livsforløb deles ud til en hel klasse og på den måde kan klassen som helhed stykke et barns livsforløb sammen. Her har læreren mulighed for at udvælge et bestemt barn, som passer særlig godt ind i de øvrige forløb klassen gennemgår. Derved får man naturligvis ikke muligheden for at drage sammenligninger mellem børn født på landet og i byen, rige og fattige. Ikke desto mindre kan et enkelt barn bruges som i eksempel ved belysningen af en del af det danske samfund i årene 1900 til ca. 1925.

Kun ét tema 

Der kan også vælges et enkelt tema, som elevernes arbejde skal centreres omkring. Fx kan man under temaet fattigdom sammenstille Astrid, Elna og Volmer. Med temaet socialklasser i byen kan Peter og Volmer sammenstilles, som er vokset op tæt på hinanden i København. Eller Karen og Astrid kan sammenstilles – de har begge oplevet at bo hos en rektor, men på vidt forskellige præmisser. Endelig kan der vælges et lokalt tema, hvis et af de 7 børn kommer fra skolens område. I så fald kan der kobles til elevernes egne billeder og levn fra oldeforældre.

Kun én kildetype

Man kan også tage fat i en kildetype, der går igen hos flere af børnene, f.eks. folketællingerne (navnlig 1901) - sammenligne Peters, Volmers, Mette Maries, Elnas og Karens hjem og familieforhold, herunder sociale vilkår og børnedødelighed. På www.sa.dk/ao kan man få et lidt bredere indblik i kvarteret eller landsbyen. En sammenstilling af alle 7 børns forældres erhverv (og i 1916: indkomst!) er også en faglig indgang som vil få solide faghistoriske begreber i spil. En skriftlig fortælleøvelse til dette arbejde kunne være at beskrive en dag i (udvalgte af) de 14 forældres arbejdsliv.

Kildekritisk forløb

Endelig kan der tænkes et kildekritisk forløb. Aargang 0 tilbyder en lang række af originale kilder, og til hver kildetype findes en beskrivelse med forskellig information omkring kildetypen. Et sådant kildekritisk forløb kunne f.eks. tage udgangspunkt i politiets forhørsprotokoller, hvor det bliver muligt at sætte forskellige afhøringer op mod hinanden, med spørgsmålene fra den lille guldbog.

Spørgsmålene med titlen "Udforsk..." under mange af livsafsnittene er dels mere dybtgående kildekritiske spørgsmål, dels perspektiverende spørgsmål.

De perspektiverende spørgsmål knytter ofte, men ikke altid, an til et kernestofområde. Nedenfor findes en pdf med en oversigt over de forskellige Udforsk-spørgsmål, der knytter sig til de forskellige børn samt en oversigt over kernestofområde og temaer, der knytter sig til de forskellige Udforsk- spørgsmål.

Nogle af spørgsmålene er svære og kræver forhåndsviden, som kun læreren kan vurdere, om eleverne har. Det er en af grundene til, at oversigten kan være et praktisk værktøj i planlægningen af undervisningen.

Den tematiske vægt hos børnene afhænger af de vilkår, der har været bestemmende for barnet. Oversigten over spørgsmålene giver også læreren mulighed for at nedsætte elevgrupper efter interesse: Elever med interesse for f.eks. familie og seksualitet, elever med mere samfundsfaglig interesse og elever med interesse for design og innovation osv.

Spørgsmålene har i flere tilfælde en kompleksitet, der formentlig gør dem anvendelige som en inspirationskilde til skriftlige opgaver.

Udforsk... Børnene og de forskellige kernestofområder

Aargang 0 opfylder de faglige mål:

• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse og samt udviklingen i internationalt samarbejde
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid. 

Aargang 0 berører kernestofområderne:

• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• kultur i nationale og globale sammenhænge
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
• historiebrug og formidling

Didaktiske principper:

Ved at tage udgangspunkt i 7 virkelige børn konkretiseres arbejdet med det historiske kildemateriale på en vedkommende måde. Aargang 0 kan dermed bygge bro fra grundskolen til gymnasiet, og det er oplagt at relatere de 7 børns liv til elevernes egen virkelighed og opvækst.  

Arbejdsformer:

Gennem arbejdet med Aargang 0 bliver eleverne præsenteret for mange forskellige kildetyper, der hver især kan bruges til at belyse flere forskellige aspekter af Danmarks og verdens historie. Gennem arbejdet udfordres elevernes evne til at reflektere over, hvad de forskellige kilder rummer af oplysninger, hvordan de kan besvare historiske problemstillinger samt formidle deres viden.

Vi har samlet forskellige forslag til undervisningsforløb – både korte og et længere standardforløb. Her gives også bud på, hvordan kompetencemålene evalueres. 

Det bærende i standardforløbet er sitets 7 børn, som også er kernen i materialet. Man kan dog også anlægge en tema- eller en kildevinkel. Læs mere under "korte forløb".

Kun fantasien sætter grænser

Vi har forsøgt at tænke forskellige forløb ind i opbygningen af sitet. Alligevel tror vi, at set med nye og friske øjne vil helt andre anvendelsesmuligheder kunne dukke op. Alt på sitet er frit tilgængeligt og må anvendes i undervisningen, som den enkelte lærer har lyst.

Standardforløb

Vi har selv en idé om, hvordan Aargang 0 kan bruges i undervisningen. Men det er ikke den eneste rigtige måde. Der kan lægges til og trækkes fra, som den enkelte lærer selv synes, at det passer ind.

Forslag til standardforløb

Omfang: 8 undervisningsgange á 60 til 90 minutter.

1. undervisningsgang: Introduktion

2.-4. undervisningsgang: Kildearbejde med arbejdsspørgsmål

5.-6. undervisningsgang: Arbejde med en livsfortælling

7.-8. undervisningsgang: Videndeling, perspektivering og evaluering

I pdf’en kan du læse en uddybning af standardforløbets indhold.

Standardforløb

Korte forløb

Her har vi samlet nogle ideer til korte forløb, som man kan tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af. 

Kun ét barn

Hvis fokus bliver et enkelt barn, kan livsforløb deles ud til en hel klasse og på den måde kan klassen som helhed stykke et barns livsforløb sammen. Her har læreren mulighed for at udvælge et bestemt barn, som passer særlig godt ind i de øvrige forløb klassen gennemgår. Derved får man naturligvis ikke muligheden for at drage sammenligninger mellem børn født på landet og i byen, rige og fattige. Ikke desto mindre kan et enkelt barn bruges som i eksempel ved belysningen af en del af det danske samfund i årene 1900 til ca. 1925.

Kun et tema 

Der kan også vælges et enkelt tema, som elevernes arbejde skal centreres omkring. Fx kan man under temaet fattigdom sammenstille Astrid, Elna og Volmer. Med temaet socialklasser i byen kan Peter og Volmer sammenstilles, som er vokset op tæt på hinanden i København. Eller Karen og Astrid kan sammenstilles – de har begge oplevet at bo hos en rektor, men på vidt forskellige præmisser. Endelig kan der vælges et lokalt tema, hvis et af de 7 børn kommer fra skolens område. I så fald kan der kobles til elevernes egne billeder og levn fra oldeforældre.

Kun én kildetype

Man kan også tage fat i en kildetype, der går igen hos flere af børnene, f.eks. folketællingerne (navnlig 1901) - sammenligne Peters, Volmers, Mette Maries, Elnas og Karens hjem og familieforhold, herunder sociale vilkår og børnedødelighed. På www.sa.dk/ao kan man få et lidt bredere indblik i kvarteret eller landsbyen. En sammenstilling af alle 7 børns forældres erhverv (og i 1916: indkomst!) er også en faglig indgang som vil få solide faghistoriske begreber i spil. En skriftlig fortælleøvelse til dette arbejde kunne være at beskrive en dag i (udvalgte af) de 14 forældres arbejdsliv.

Kildekritisk forløb

Endelig kan der tænkes et kildekritisk forløb. Aargang 0 tilbyder en lang række af originale kilder, og til hver kildetype findes en beskrivelse med forskellig information omkring kildetypen. Et sådant kildekritisk forløb kunne f.eks. tage udgangspunkt i politiets forhørsprotokoller, hvor det bliver muligt at sætte forskellige afhøringer op mod hinanden, med spørgsmålene fra den lille guldbog.

Spørgsmålene med titlen "Udforsk..." under mange af livsafsnittene er dels mere dybtgående kildekritiske spørgsmål, dels perspektiverende spørgsmål.

De perspektiverende spørgsmål knytter ofte, men ikke altid, an til et kernestofområde. Nedenfor findes en pdf med en oversigt over de forskellige Udforsk-spørgsmål, der knytter sig til de forskellige børn samt en oversigt over kernestofområde og temaer, der knytter sig til de forskellige Udforsk- spørgsmål.

Nogle af spørgsmålene er svære og kræver forhåndsviden, som kun læreren kan vurdere, om eleverne har. Det er en af grundene til, at oversigten kan være et praktisk værktøj i planlægningen af undervisningen.

Den tematiske vægt hos børnene afhænger af de vilkår, der har været bestemmende for barnet. Oversigten over spørgsmålene giver også læreren mulighed for at nedsætte elevgrupper efter interesse: Elever med interesse for f.eks. familie og seksualitet, elever med mere samfundsfaglig interesse og elever med interesse for design og innovation osv.

Spørgsmålene har i flere tilfælde en kompleksitet, der formentlig gør dem anvendelige som en inspirationskilde til skriftlige opgaver.

Udforsk... Børnene og de forskellige kernestofområder

Aargang 0 opfylder de faglige mål:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verden historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Aargang 0 berører kernestofområderne:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Under Spørgsmålstypen "Udforsk" findes en oversigt over, hvordan de perspektiverende spørgsmål for hvert af børnene berører de forskellige kernestofområder. Her kan der også findes inspiration til dansk-historie opgaver eller andre skriftlige opgaver.

Didaktiske principper:

Ved at tage udgangspunkt i 7 virkelige børn konkretiseres arbejdet med det historiske kildemateriale på en vedkommende måde. Aargang 0 kan dermed bygge bro fra grundskolen til gymnasiet, og det er oplagt at relatere de 7 børns liv til elevernes egen virkelighed og opvækst.  

Arbejdsformer:

Gennem arbejdet med Aargang 0, bliver eleverne præsenteret for mange forskellige kildetyper, der hver især kan bruges til at belyse flere forskellige aspekter af Danmarks og verdens historie. Gennem arbejdet udfordres elevernes evne til at reflektere over, hvad de forskellige kilder rummer af oplysninger, hvordan de kan besvare historiske problemstillinger samt formidle deres viden.

Vi har samlet forskellige forslag til undervisningsforløb – både korte og et længere standardforløb. Her gives også bud på, hvordan kompetencemålene evalueres. 

Det bærende i standardforløbet er sitets 7 børn, som også er kernen i materialet. Man kan dog også anlægge en tema- eller en kildevinkel. Læs mere under "korte forløb".

Kun fantasien sætter grænser

Vi har forsøgt at tænke forskellige forløb ind i opbygningen af sitet. Alligevel tror vi, at set med nye og friske øjne vil helt andre anvendelsesmuligheder kunne dukke op. Alt på sitet er frit tilgængeligt og må anvendes i undervisningen, som den enkelte lærer har lyst.

Standardforløb

Vi har selv en idé om, hvordan Aargang 0 kan bruges i undervisningen. Men det er ikke den eneste rigtige måde. Der kan lægges til og trækkes fra, som den enkelte lærer selv synes, at det passer ind.

Forslag til standardforløb

Omfang: 8 undervisningsgange á 60 til 90 minutter.

1. undervisningsgang: Introduktion

2.-4. undervisningsgang: Kildearbejde med arbejdsspørgsmål

5.-6. undervisningsgang: Arbejde med en livsfortælling

7.-8. undervisningsgang: Videndeling, perspektivering og evaluering

I pdf’en kan du læse en uddybning af standardforløbets indhold.

Standardforløb

Korte forløb

Her har vi samlet nogle ideer til korte forløb, som man kan tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af. 

Kun ét barn

Hvis fokus bliver et enkelt barn, kan livsforløb deles ud til en hel klasse og på den måde kan klassen som helhed stykke et barns livsforløb sammen. Her har læreren mulighed for at udvælge et bestemt barn, som passer særlig godt ind i de øvrige forløb klassen gennemgår. Derved får man naturligvis ikke muligheden for at drage sammenligninger mellem børn født på landet og i byen, rige og fattige. Ikke desto mindre kan et enkelt barn bruges som i eksempel ved belysningen af en del af det danske samfund i årene 1900 til ca. 1925.

Kun et tema 

Der kan også vælges et enkelt tema, som elevernes arbejde skal centreres omkring. Fx kan man under temaet fattigdom sammenstille Astrid, Elna og Volmer. Med temaet socialklasser i byen kan Peter og Volmer sammenstilles, som er vokset op tæt på hinanden i København. Eller Karen og Astrid kan sammenstilles – de har begge oplevet at bo hos en rektor, men på vidt forskellige præmisser. Endelig kan der vælges et lokalt tema, hvis et af de 7 børn kommer fra skolens område. I så fald kan der kobles til elevernes egne billeder og levn fra oldeforældre.

Kun én kildetype

Man kan også tage fat i en kildetype, der går igen hos flere af børnene, f.eks. folketællingerne (navnlig 1901) - sammenligne Peters, Volmers, Mette Maries, Elnas og Karens hjem og familieforhold, herunder sociale vilkår og børnedødelighed. På www.sa.dk/ao kan man få et lidt bredere indblik i kvarteret eller landsbyen. En sammenstilling af alle 7 børns forældres erhverv (og i 1916: indkomst!) er også en faglig indgang som vil få solide faghistoriske begreber i spil. En skriftlig fortælleøvelse til dette arbejde kunne være at beskrive en dag i (udvalgte af) de 14 forældres arbejdsliv.

Kildekritisk forløb

Endelig kan der tænkes et kildekritisk forløb. Aargang 0 tilbyder en lang række af originale kilder, og til hver kildetype findes en beskrivelse med forskellig information omkring kildetypen. Et sådant kildekritisk forløb kunne f.eks. tage udgangspunkt i politiets forhørsprotokoller, hvor det bliver muligt at sætte forskellige afhøringer op mod hinanden, med spørgsmålene fra den lille guldbog.

Spørgsmålene med titlen "Udforsk..." under mange af livsafsnittene er dels mere dybtgående kildekritiske spørgsmål, dels perspektiverende spørgsmål.

De perspektiverende spørgsmål knytter ofte, men ikke altid, an til et kernestofområde. Nedenfor findes en pdf med en oversigt over de forskellige Udforsk-spørgsmål, der knytter sig til de forskellige børn samt en oversigt over kernestofområde og temaer, der knytter sig til de forskellige Udforsk-spørgsmål.

Nogle af spørgsmålene er svære og kræver forhåndsviden, som kun læreren kan vurdere, om eleverne har. Det er en af grundene til, at oversigten kan være et praktisk værktøj i planlægningen af undervisningen.

Den tematiske vægt hos børnene afhænger af de vilkår, der har været bestemmende for barnet. Oversigten over spørgsmålene giver også læreren mulighed for at nedsætte elevgrupper efter interesse: Elever med interesse for f.eks. familie og seksualitet, elever med mere samfundsfaglig interesse og elever med interesse for design og innovation osv.

Spørgsmålene har i flere tilfælde en kompleksitet, der formentlig gør dem anvendelige som en inspirationskilde til skriftlige opgaver, f.eks. dansk-historie opgaven.

Udforsk... Børnene og de forskellige kernestofområder

På det sidste livsafsnit for hvert af de syv børn findes en quiz (multiple choice), som kan løses, hvis eleven har læst de temaer, der er knyttet til det pågældende barn.

Resultatet af quizzen fremgår af "Se besvarelse" på både elevens og lærerens side, hvis der er skrevet noget i svarfeltet på sidste livsafsnit.

Under kahoots finder man quizzer, der så at sige sammenfatter flere børn og som derfor er velegnede i forbindelse med en fælles evaluering/vidensdeling. 

De syv quizzer Tæt på kilden træner de kildekritiske færdigheder ved at zoome ind på en kilde. Med quizzerne  anskueliggøres  - f.eks. - at kilder godt kan være både første- og andenhåndskilde, men til forskellige oplysninger i kilden. Og at der godt kan være troværdige oplysninger i selv en tendentiøs andenhåndskilde. Det afgørende er spørgsmålet, som bliver stillet til kilden. 

Quizzerne vil nok ofte blive opfattet som svære, og sikkert er de for svære for elever, der ikke tidligere har arbejdet med kildekritiske begreber og kildekritik i praksis. 

Her er en oversigt over, hvor quizzerne findes og hvilke kildetyper, der er repræsenteret.

Da quizzerne tager udgangspunkt i forskellige typer af kilder, kunne en ide være at løse alle 7 quizzer, f.eks. i fællesskab på klassen, hvor nogle af spørgsmålene sikkert kan rejse en diskussion...

Der er udførlige forklaringer knyttet til både "rigtige" og "forkerte" svar.

Også her skal der være skrevet noget i svarfeltet på det pågældende livsafsnit, hvis resultatet af quizzen skal fremgå af "Se besvarelse".

De tre kahoots indeholder spørgsmål, der retter sig til historiske temaer fra forskellige børn, omend elever der f.eks. har arbejdet med Andreas kan komme til kort i forhold til "Børn, sundhed og kultur", men til gengæld må ventes at kunne svare på mange af spørgsmålene i kahooten Første verdenskrig.

En mulighed kunne være at sammensætte teams bestående af elever, der hver for sig repræsenterer ét af de syv børn på Aargang 0.

Hver kahoot indeholder 10 spørgsmål. Der er typisk afsat 30 sekunder til besvarelsen af hvert spørgsmål.

Børn, sundhed og kultur omkring 1900: En  quiz om børns vilkår, sundhedsforhold og kultur i årtierne omkring 1900

Politiske og nationale spørgsmål omkring 1900: En quiz om sønderjydernes nationale kamp og danskernes vej til demokrati.

Første verdenskrig - med danske, sønderjyske og europæiske vinkler