Introduktion til temaerne

Børns vilkår under forandring

Forandringerne bestod både af politiske reformer, som betød forbedringer af børns vilkår - men også af såkaldt strukturelle forandringer, altså 'langsomme' forandringer, hvor f.eks. familiemønstre ændrer sig over tid.

Demokrati under udvikling

I 1849 fik Danmark en grundlov. Året før var enevælden, hvor kongen mere eller mindre selv bestemte, blevet afskaffet. Fik vi demokrati i 1849? I perioden 1900-1925 blev der gennemført mange reformer, som i dag for os er selvfølgelige ingredienser i et demokrati.

Industrialisering

Industrien blev mere og mere dominerende i landbrugslandet Danmark. Dels udgjorde arbejdere i industien en stadig stigende andel af arbejdsstyrken. Dels udgjorde industriens produkter en stigende andel af den samlede værdi, der blev skabt i samfundet. Stadig nye opfindelser skabte fremskridstro og optimisme - i hvert fald indtil 1914.

Befolkningens sammensætning

Industrialiseringen havde betydning for, hvordan befolkningen fordelte sig mellem land og by. De sociale strukturer i byerne var under forandring, men også på landet skete der ændringer.

Første verdenskrig

Danmark var neutral under første verdenskrig 1914-1918. Landet blev dog blev i høj grad også berørt af krigen. Vareknaphed og prisstigninger satte dagsordenen for befolkningen i byerne, og på landet greb regeringens regulerende hånd ind overalt.

Sønderjylland mellem dansk og tysk

Især blev Sønderjylland påvirket af verdenskrigen. Sønderjylland var nemlig siden 1864 tysk, og sønderjyder måtte som tyske soldater deltage i krigen. I hele perioden indtil 1920, hvor Sønderjylland blev genforenet med Danmark, spillede kampen mellem dansk og tysk kultur en vigtig rolle i hverdagen.

Køn og seksualitet

Mentale grænser flyttede sig også. Nogle af dem havde med køn og seksualitet at gøre.

Tidslinje: Danmark 1900-1925

- er i og for sig ikke et tema. Som navnet antyder, vil det her være muligt at få et kronologisk overblik.